Cervinia og La Thuile: På road trip i Europas højeste bjerge
Breuil-Cervinia er den store verdensstjerne, og La Thuile er en skjult perle med over 150 kilometer pister. Hver især viser de, hvorfor Italien altid er den lidt længere tur værd.
Når man står i den italienske bjergby Breuil-Cervinia, og man vil stå på ski, er der kun en vej. Opad. På den måde adskiller Breuil-Cervinia sig ikke specielt meget fra andre skibyer.
Forskellen ligger i, hvor højt opad, man kan begive sig. Der er skiområdet Breuil-Cervinia nemlig i verdensklasse. Fra byen, der ligger i 2.050 meters højde kan man med to lifter, der ligger direkte i forlængelse af hinanden, komme helt op i 3.480 meters højde.
Når man træder ud heroppe, befinder man sig på Plateau Rosa, som ligger lige på grænsen mellem Italien og Schweiz. Man klikker sine støvler i bindingerne og begynder at glide stille ned langs højderyggen. Ret hurtigt skal man tage en beslutning. Svinger man til højre ned mod Italienske Breuil-Cervinia eller carver man venstre om mod Zermatt i Schweiz?
Se vores video fra Cervinia og La Thuile:
De to sider af det legendariske Toblerone-bjerg
Man slipper ikke for at træffe et valg, men før eller siden bør man prøve begge dele. Cervinia og Zermatt kan til sammen mønstre ikke mindre end 360 kilometer pister, og så har de to forskellige, men sammenhængende skiområder vidt forskellige oplevelser at byde på.
Når man er i Breuil-Cervinia er man i grænseland. Så husk passet, når du tager liften op om morgenen.
Cervinia er særligt velegnede til de skiløbere, der værdsætter brede pister uden alt for mange stejle passager og andre overraskelser. De ca. 160 kilometer pister tilbyder skiløb, der giver selv mindre øvede skiløbere et ordentlig skud selvtillid. Særligt når solen skinner, er der rig mulighed for at slå store sving i høj fart ned over pister, der primært er blå eller røde, mens man nyder udsigten over bjerge, der tordner over 4.000 meter op i vejret.
Et af de bjerge er det legendariske Matterhorn. Dets skarpe trekantede form har givet bjerget sin legendariske status, og desuden sikret det en plads på Toblerone-pakkerne. Bjerget står bogstaveligt talt lige midt i det store skiområde, og grænsen mellem Italien og Schweiz går lige hen over tinden, som ligger i 4.478 meters højde. I Italien hedder bjerget faktisk Cervino, men i Schweiz og resten af verden går det under navnet Matterhorn.
På den schweiziske side er skiløbet lidt mere udfordrende. Pisterne her er overvejende røde, med et par sorte og enkelte blå, og hvis man trænger til en bjergside, hvor man bliver tvunget til at være lidt mere på dupperne i forhold til terrænet og sit eget skiløb, så er et venstresving mod Zermatt at anbefale, når man glider ned af førnævnte højderyg.
På den italienske side hedder det legendariske bjerg ikke Matterhorn, men Cervino. Byen hed oprindeligt Breuil, men blev opkaldt efter bjerget.
Skiløbet i Zermatt går helt op til 3.899 meter over havets overflade, og dermed er det et af de højeste skiområder i hele Europa. Fordelen ved at både Cervinia og Zermatt tilbyde så højtliggende skiløb er, at der er så godt som garanti for, at man kan køre god sne hele vejen ned til byen fra sidst på efteråret til godt hen på foråret.
Luksuriøse Italien
Ret beset er det hurtigere at komme til Zermatt, end det er at komme til Cervinia. Når de fleste danske rejsende alligevel vælger Cervinia, er det, fordi man slipper for det schweiziske prisniveau, samt, fordi det italienske køkken og kulturliv er at foretrække - en påstand som undertegnede er villig til at forsvare til den bitre ende.
Som altid, når man er i Italien, bør man også værdsætte, at man er Italien. Det virker måske indlysende, men kort sagt betyder det altså, at man bør afsætte et par ekstra euro til mad, vin og andet feinschmeckeri.
Er man på ski i Breuil-Cervinia bør man næsten uanset budgettet lægge turen ind forbi Chalet Etoile, som serverer italiensk mad af lidt forskellige slags med et fremragende udvalg af god vin til. Restauranten er har ligget på sit plateau i 2750 meters højde siden 1976, og der er en varm og hyggelig stemning, der dog er en kende mere eksklusiv, end en typisk skirestaurant. Dermed ikke sagt, at det svømmer med overklasseløg. Den er i dag ejet af svenskere, men frygt ej - maden er fantastisk.
La Thuile er en skjult perle, der ligger i en næsten skjult dal et stenkast fra Mont Blanc.
Vil man endnu længere op på deluxe-barometeret, er der også flere luksuriøse hoteller at vælge imellem. Club Med ligger inde i byen og er ganske populært, men lidt udenfor byen findes Hotel Les Neiges D'antan, hvor værelserne er lavet i mørkt træ, ejeren synes at være personligt til stede overalt, og der findes et skønt wellnessområde med træfyret sauna. Om eftermiddagen er der en lille lounge, med musik, snacks og vin, og hvis du er rigtig heldig, kan I få lov at komme med ned i den mange årtier gamle, men imponerende store vinkælder under huset.
La Thuile - Den skjulte perle bag Mont Blanc
Egentligt var der ingen af os, der havde synderligt meget lyst til at forlade hverken hotellet eller skiområdet, men planen var, at vi skulle videre op i Aosta-dalen, så vi satte os i bilerne, som hotellet havde frem til os, og kørte ned fra Cervinia.
Efter et visit i langrendsmekkaet Cogne, satte vi kurs mod La Thuile, som ligger i helt oppe i enden af Aosta-dalen ganske tæt på Vesteuropas højeste bjerg Mont Blanc. Skiområdet, der formelt hedder Espace San Bernardo, er væsentligt mindre kendt end Breuil-Cervinia, men med sine godt og vel 150 kilometer pister, mangler der ikke pister at køre på.
Ligesom Cervinia hænger sammen med Schweiz, hænger La Thuile sammen med Frankrig, og derfor er der altså rig mulighed for at tage en lille sviptur til La Rosiére, som er den franske pendant til La Thuile, for at gå ombord i din favoritret fra Frankrig. Skiløbet er generelt dejligt varieret, og de fleste skiløbere vil kunne nyde en uge her. Lidt overordnet ligger mange af de lette pister oppe i det alpine, mens de stejlere og mere udfordrende ligger under trægrænsen.
Skiløbet går op til 2.800 meter, hvilket gør stedet ret snesikkert, og en af de ting, som vi var allervildest med, var, at der ingen mennesker var på pisterne, på trods af at solen skinnede, og der var masser af sne. Vi snakkede med nogle af de lokale, som bekræftede, at der selv i højsæsonen ikke var kø ved lifterne eller trængsel på pisterne.
Og måske er det den allerbedste grund til at tage til La Thuile. For hvor finder man ellers et snesikkert skiområde med 150 kilometer pister, hvor man aldrig skal stå i kø til lifterne? Den slags skiområder findes der altså ikke mange af.
Byen er en gammel mineby, som bærer præg af at have ligget på stedet i mange år. Med undtagelse af et par enkelte store hoteller lige ved gondolen, er byen stille, stilet og autentisk. Der er ingen vild afterski, men god mulighed for at spise på lækre restauranter, og ikke mindst hygge på fantastiske hoteller.
Er man til sidstnævnte, kan vi ikke understrege nok, hvor stor en oplevelse, det er at bo på Montana Lodge & Spa. For nyligt blev det udnævnt til verdens tredje bedste skihotel, og den køber vi.
Med sine fem stjerner er der ikke sparet på noget. Der er et overdådigt spaområde, store værelser med vild udsigt, og et traktement som selv en jysk bedstemor sandsynligvis ville indrømme sig slået af.
Tak for denne gang til Aosta-dalen - Vi kommer snart igen!
Skisport.dk var inviteret af turistforeningen i Aosta-dalen og partnere. Det var koordineret af Target Tourism.
- Læs mere om skiferie til Cervinia her