På offpiste roadtrip i Canada

En ultimative bucket list tur for eventyrlystne offpiste skiløbere. Et roadtrip i langs den Canadiske Powder Highway og en dag med heliski i jagten på den famøse champagne pudder.

Rejsebureauer der tilbyder skiferie i Canada: De Brede Planker, DANexplore

Hvis man har interesse for offpiste og puddersne støder man hurtigt på udtrykket champagne pudder, og af netop den årsag har en tur til Canada stået højt på ønskelisten i mange år for vores vedkommende. Turen over Atlanten inkluderede for os en roadtrip på 1400 km, fire forskellige skisportssteder, en dag med heliski, nye venskaber og en masse oplevelser for livet.

Hvorfor flyve over Atlanten for at køre over 1400 km i bil og stå på ski i små områder med langsomme lifte og få men dårligt præpareret pister?

45 timers transport fordelt på tog, fly og bilkørsel for 9 dage på ski lyder helt tosset. Specielt taget i betragtning af at man med cirka den halve transporttid kan have en uges skiferie i alperne - hvor skiområderne objektivt set er bedre. Men sneen spiller en vigtig rolle på vores skiferier, specielt hvis man har hang til offpiste.

Så netop sneen er den primære årsag til vores lange rejse. Men hvad er det før omtalte champagne pudder, og fandt vi hvad vi jagtede? Champagne pudder er et udtryk for kvaliteten af nyfalden sne, der er ekstremt tørt, let og fluffy. Det giver en fantastisk let følelse at stå på ski igennem når sneen hvirvler op omkring en, og bliver hængende i luften efter skiløberen som en lang hale.

Selvom vi ikke ramte et stort snefald, er her alligevel et godt eksempel på Champagne Pudder – se mere i vores video fra turen.

Du kan se vores video anmeldelse herunder:

Kvalitet kombineret med mængden af sne og kolde temperaturer gør bare at antallet af pudderdage og chancen for at ramme dem er større i Canada end den er herhjemme i Europa. En af fællesnævnerne for de fire skiområder vi besøgte, er nemlig at de gennemsnitligt får mere end 10 meter sne om året. På vores tur var områderne lidt efter deres normale nedbørsmængde, og vi indhentede desværre ikke på statistikkerne imens vi var der. Men vi blev reddet af de lave temperaturer og vores lyst til eventyr. Der skulle ikke arbejdes ret meget med enten skiene på rygsækken eller skind under skiene førend der var rigeligt med uberørt powder til flokken.

Vores danske guide på turen giver den gas imellem de flotte sneklædte træer. I øvrigt et kæmpe plus at have en dansk guide med på turen. Han var også højtuddannet og erfaren dansk skiinstruktør som gladelig kom med tips og tricks til skiløbet for de som ønskede det, uden at det blev decideret skiskolekørsel!

Noget andet der adskiller de canadiske områder fra de europæiske er liftsystemerne. De områder vi besøgte, har imellem 3-7 lifte hvilket ikke er unormalt, og tilmed er de fleste både gamle og langsomme. Modsat i alperne hvor det flere steder er blevet et våbenkapløb områderne imellem, hvem der bygger flest hurtigstole med plads til 8, varme i sæderne og vindkupler. Til gengæld går lifterne typisk til en top, hvorfra der et enormt terræn, hvor der opfordres til fri leg i et lavinesikret og kontrolleret område til nedfarten. Antallet af regulære og præparerede pister er få, men mulighederne kreativitet og eventyr er næsten uendelige – og det var netop noget af det vi draget til Canada for.

Billede af området i Kicking Horse, alt hvad man kan se og meget mere kan køres fra kabineliften.

Powder Highway, destinationerne

Vi fløj til fra Kastrup via Frankfurt til Calgary, som ligger lige øst for Rocky Mountains og provinsen British Columbia, hvor de fire destinationer vi besøgte er beliggende. Vi startede vores roadtrip i en lejebil fra fladlandet omkring Calgary og ind i The Rockies hvor vi først havde to skidage i Fernie. Dernæst drog vi videre til byen Nelson hvorfra vi havde to skidage i Whitewater. Herfra havde vi en utrolig flot køretur i snevejr langs highway 6, der snoede sig igennem sneklædte bjerge, langs bjergsøer og inkluderede en færgeoverfart inden vi om aftenen landede i Revelstoke, hvor vi havde 3 skidage. Sidste stop på vores roadtrip var Golden med skisportsstedet Kicking Horse med to skidage, inden vores rundtur atter endte i Calgary lufthavn.

Her er et indblik i ruten det startede i Calgary og kørte med uret rundt langs Powder Highway.

En kort bemærkning om roadtrip formatet med flere destinationer og mange timers transport i bilen. Utrolig flot og spændende! Den canadiske natur er bare stor og voldsom. Meget af tiden var det en fornøjelse at kigge ud på naturen og det lejlighedsvise dyreliv med forskellige hjorte og bjerggeder. Kulturelt var der også flere oplevelser hvor vi kørte igennem forskellige samfund fra helt almindelige, til minelandsbyer hevet direkte ud af en western og mere triste og faldefærdige RV/trailer parker. Det skal siges at det selvfølgelig også er et hårdt program kun at have 2-3 overnatninger det samme sted, og derimellem have fulde skidage efterfulgt af 2-4 timers bilkørsel, og det faktum at man aldrig rigtig får pakket sin bagage ud.

Begge biler holder ind til et hurtigt pitstop ved en af de mange udsigtsposter på turen, her ved en tilfrosset sø imellem Fernie og Nelson.

Fernie, med blot 7 stolelifte bliver området fordelt over 5 bowls (gryder) åbnet op og byder på utrolig meget skiløb, alt lige fra højalpint stejlt og teknisk terræn til mere stille og roligt træskiløb igennem de åbne skove. Her fik vi hurtigt første prøvesmagning på hvad den canadiske sne har at tilbyde. Selvom det var flere dage siden sidste snefald og alt liftbaseret offpiste syntes opkørt, så var sneen alligevel blød, fluffy og en fornøjelse at køre rundt i. På anden dagen oplevede vi den canadiske gæstfrihed, hvor vi hægtede os på to lokale, der stolt viste deres område frem, og hvad man kunne finde hvis man bare var lidt eventyrlysten. Vi bevægede os udenfor det afmærkerede område, og med skind under skiene fik vi flere runs med fuldstændig uberørt sne efter korte opstigninger på 25-35 minutter. Vi kunne næsten ikke få armene ned imens vores nye canadiske venner smilte og sagde ”this is an average day at best”.

Mr. ”Average day at best” – Hvis det her er gennemsnitligt, så er de spoleret!

Whitewater, vores første øjekast på området skræmte os som vi nærmede os parkeringspladsen. En ældgammel, langsom 3-stol og en pukkelpiste der til forveksling kunne have været en fortsættelse af parkeringspladsen med snedækkede kæmpe pukler. De viste sige heldigvis at være sjove og bløde at køre i, med associationer til at køre berms på MTB eller sejle i høj sø i en lille sejlbåd.

Skiområdet viste sig desuden at være lige efter vores hjerter. 3 bjergsider, 3 lifte, meget begrænset antal præparerede pister og et fantastisk terræn og overraskende stort område at boltre sig på. Igen fandt vi på andendagen uberørt pudder ved blot at boote (red. gå i skistøvler med skiene på rygsækken) opad et præpareret cat track.

Der bliver arbejdet for at finde den bedste sne på bjerget.

Hele arbejdet værd hvis man kan få first tracks og faceshots på vejen ned.

Revelstoke, stod i stor kontrast til det nærmest anti-kommercielle Whitewater. Siden 2008 hvor Northland Properties overtog skiområdet har det været en vision at bygge Nordamerikas største og bedste skiresort. Med et mere moderne liftsystem og Nordamerikas største vertikale spænd på cirka 1700 højdemeter kan man få nogle gode lange ture, hvilket vi fik afprøvet på første tur, da vi kørte fra top til næsten bund som nogle af de første. Med 5-10 cm frisk sne på pisterne var det svært at holde smilet skjult.

Selvom det hele minder mere om det vi kender fra alperne var der stadig lagt op til leg og eventyr i området, hvor man med officielle hikes eller traverser bliver ledt ud i sikret men upræpareret terræn. Revelstoke er et oplagt sted at prøve kræfter med cat- eller heliskiing, her er nemlig adskillige firmaer der tilbyder begge dele. Det var også netop her vi oplevede heliskiing, mere herom senere.

En Frostklar morgen i Revelstoke bød på den flotteste tur iblandt ”Snow Ghosts” (red. snedækkede træer) i selskab med et par danskere der var på sæson i Revelstoke.

Efter en længere travers fra toppen af Revelstoke åbnede sig et fantastisk terræn i North Bowl, som på trods af at man følte sig på rigtigt eventyr alligevel ledte lige tilbage til området.

Kicking Horse, sidste stop på turen og hhv. 8. og 9. dag på ski. Trætheden var ved at melde sin ankomst i gruppen, vi havde svært ved at finde sne som ikke er opkørt og mange minusgræder der bider i kinderne når vi sidder i stoleliften gjorde at vi ikke nåede så mange ture den første dag. Heldigvis slutter vi dagen af på en optur med et hike til Terminator Peak 2, et spektakulært hike mod toppen og en fed tur ned igen hvor vi helt naturligt bliver ledt tilbage ind i skiområdet. Kicking Horse byder på mange stejle chutes som er nemt tilgængelige, og det er ikke svært at se hvorfra Kicking Horse har fået sit ry som værende et kanon fedt sted for erfarne skiløbere.

På sidste dagen kulminerer vores tur helt tilfældigt med Freeride World Tuoren hvorfor vi brugte noget af formiddagen på at se verdens bedste freeridere konkurrere om point til verdensmesterskabet – en kæmpe stor oplevelse at se live! Konkurrencen gjorde desværre at dele af området var afspærret, men det var heldigvis stadig god sne at finde fra Terminator Peak 2, inden vi afslutningsvis kunne smide skiene i bilen for sidste gang og vende snuden mod Calgary.

Mens opturen til Terminator Peak 2 var ren Tarzan land for nogle var andre mere udfordret på højdeskrækken.

Heli ski

Nu vi allerede var i gang med at sætte flueben på vores ultimative ski-checkliste, så var det oplagt at krydse yderligere et punkt af, heliskiing. Vi benyttede os af Selkirk Tangiers i Revelstoke, der har et område på størrelse med godt 2/3 af Fyn til rådighed i jagten på den bedste sne. Indledningsvist blev vi gjort godt og grundigt opmærksomme på at vi var kommet til Nordamerika med formularer der skulle udfyldes og sikkerhedsbriefings der skulle gennemføres. Men alt det blev hurtigt glemt da rotorbladende begyndte at rotere over os og vi fløj over bjerge og dale til dagens terræn langt væk fra al civilisation. Vi ramte den bedst tænkelige dag på vores tur, med lidt snefald natten forinden og næsten blå himmel i løbet af hele skidagen.

De to udsendte poserer foran dagens lift.

Med adrenalinen susende i blodet lander vi på toppen af dagens første af i alt fem nedfarter. Nedfarten overstiger vores forventninger med sne til et sted mellem støvlekanten og knæene kunne vi køre lange runs i fuldstændig usporet sne i et let terræn med udsigt ud over en nærtliggende gletcher og den konstante rumlen fra helikopteren der gav genlyd i bjergene. Dagen inkluderede som sagt 5 runs, med mulighed for at tilkøbe mere hvis ikke vi var løbet tør for tid, en frokost i det flotteste landskab og flere puddersving end vi nogensinde har kørt før på en enkelt dag. Det var en helt igennem fantastisk dag som vi aldrig vil glemme, og hvis du er ligesom os er en eventyrlysten skiløber er det helt sikkert værd at få med på din ultimative ski-checkliste også. Men husk at medbringe penge hjemmefra. Vores dag i helikopter var det billigste produkt og kostede cirka $1.600 CAD, svarende til 8.200 kr. Derfra kan man selvfølgelig opskalere til mindre/private grupper, flere dage og mere luksus.