Offpiste eventyr i Georgien

I jagten på nye ski-eventyr tager far og søn denne gang til Georgien for at få en oplevelse som adskiller sig fra den normale skiferie.

Rejsebureauer der tilbyder catski i Georgien: Debredeplanker.dk

Video fra turen:

Skiferie på en sommerferie destination i vinterhi

Turen går til Bakhmaro, en populær sommerferie destination hvor de utallige små træhytter er fuldt booket og det emmer af liv om sommeren. Om vinteren falder der store mængder sne, og byen der ligger i cirka 2000 meters højde bliver svært tilgængelig og kun få af husene er beboet i vinterhalvåret. Bakhmaro er ikke nogen traditionel ski destination da der hverken er liftsystem eller pister, derfor foregår transporten op ad bjergene med en cat (ombygget pistemaskine) eller touring udstyr hvor man selv går op. Vi er taget en uge på luksusudgaven med catskiing.

Catten kan komme frem næsten overalt, selv i 1 meter dyb nysne.

Catski i Georgien

Hvorfor er vi rejst til en afsides bjergby i grænselandet mellem Europa og Asien for at stå på ski? Det er vi for at få en helt anderledes skioplevelse, og det er præcis hvad vi har fået! Næsten alt fra transfer til indlogering og skiløb adskiller sig fra hvad vi typisk kender fra alperne og norden.

Med fly transporterede vi os med direkte afgang fra København til Kutaisi, hvor vi straks blev mødt af en sprogbarriere. I sidste ende lykkedes det os at finde den på forhånd bookede chauffør og minibus til den første del af transferen. Her blev vi fragtet så langt som muligt op i bjergene, hvor en lille samling huse udgjorde endestationen for hvor vejene sporadisk blev ryddet for sne, og den sidste 1,5 times transfer op til vores indlogering foregik i en cat.

Bagagen flyttes fra minibus til cat.

Kraftigt snefald efterfulgt af opklaring

Vi havde hjemmefra læst os til at grundet Bakhmaros geografiske lokation tæt på Sortehavets kyst og omgivet høje bjerge får området ofte kraftige snefald, og det er præcis hvad vi skulle opleve. De første to dage foregik skiløbet under trægrænsen, hvor det trods kraftigt snefald stadig var muligt at orientere sig og få godt skiløb. Cat’en transporterede os effektivt op igennem skoven på en dag der bød på rekord mange faceshots (når sneen er så dyb at man ikke kan undgå at få sne i ansigtet når man svinger). I løbet af dagene måtte vi sande at selvom vi havde brede planker på +105mm under fødderne, så kunne vi godt bruge nogle endnu bredere ski og måske endda en snorkel!

Thomas navigerer sig igennem skoves let spredte træer og nyder den dybe sne.

Vores lokale guide Jira – og ja det er gavlen af næsten begravet hus i baggrunden!

Verdens mest simple ugeprogram - SKI EAT SLEEP - REPEAT

Ugen var dedikeret til skiløb - og næsten kun skiløb. Også fordi der ikke var så meget andet at lave - “byen” er vitterligt øde og forladt og de eneste mennesker vi så var de vel i alt 40-50 mennesker som var på catskiing plus de guider, cat drivers og “hotelpersonale” som skulle til for, at holde det hele kørende.

Dagen startede med morgenmad kl 8, afgang i catten 8.50 og så stod den ellers på en fuld skidag med egen offpisteguide og dygtig dansk underviser som “tailguide”. Vi stod ret beset på ski så længe vores kroppe havde energi. Her går de ikke op i antal “løft”, antal højdemeter eller andet helt forkantet. På en typisk dag nåede vi mellem 5000 og 6500 højdemeter ren pudderkørsel, og vi var typisk først nede fra bjerget mellem 17 og 18.

Jes nyder en af de bedste skidage i hans liv

Vi må knibe os i armen over legendarisk gode sneforhold

Efterfulgt af snestormen kom 3 dage med blå himmel og hård frost. Med den fornyede sigtbarhed åbnede sig et helt nyt og næsten endeløst terræn ovenfor trægrænsen. Vi tilbragte hele den første dag på en sydside hvor vi badet i solskin kørte næsten lige så dyb og uberørt puddersne sne som dagene forinden, og i gruppen var det enstemmigt enighed om at det her måtte være den bedste skidag nogensinde – med undtagelse af den lokale guide der blev spurgt indtil hvor mange af sådanne dage han havde oplevet i Bakhmaro, hvortil han svarede ”mange” og at han ville vurdere denne dag til at score 8 ud af 10.

Vi spørger ind til hvornår på året man bør besøge Bakhmaro. December kan være fantastisk, men de sikre valg er januar og februar. Vi spørger også ind til om de oplever problemer med regnvejr og for høje varmegrader, som efterhånden er en trussel mod pudderskiløb i alperne. Den lokale guides ansigtsudtryk var det bedste svar han kunne give… “Regnvejr ? - det har jeg ligegodt aldrig hørt om i vintermånederne.”. Vores forelskelse i stedet steg så yderligere et par trin.

Velankommet til toppen på en frostklar januar dag.

De efterfølgende 2 dage blev ligeledes tilbragt under blå himmel og med fantastisk udsigt ud over Sortehavet mod vest, lavlandet mod nord og Store Kaukasus bjergkæden i baggrunden hvor bl.a. Elbrus tydeligt troner frem på den Russiske side af grænsen som Europas højeste bjerg med sine 5642 moh. Mod syd var der udsigt til den Tyrkiske del af Lille Kaukasus bjergkæden.

Frostgrader der bevægede sig imellem -5 og -20 gjorde at sneen holdte sig rigtig let og tør, så selv på tredje dagen efter snefald var der fortsat mulighed for uberørt bundløs pudder og faceshots. Humøret på bjerget og i catten var ikke til at tage fejl af, det her var ubestridt en af de bedste skiture vi alle havde været på hverisær i vores 8-mands danskergruppe. Selvom sjette dagen var plaget af vindpåvirket sne og vi var mætte af indtryk, så begyndte snakken at brede sig om at tales ved til næste sæson når vi skal til Georgien igen – fordi SÅ god en uge har det været!

Efter et run med et par faceshots var en selfie med sne i skægget på sin plads.

Indlogering med helpension

Det var med stor fornøjelse at vi tjekkede ind i en helt ny hytte som nogle af de allerførste gæster nogensinde. Men toppen af begejstringen røg hastigt, da vi så småt opdagede at huset var bygget i løbet af få måneder, finish var klaret med en rundsav og uden tommestok, samt at isoleringsmateriale ikke er noget man bruger i Georgien. Men der var en seng at sove i, varmt vand, god mad og vigtigst af alt fantastisk sne. Vi var heldigvis rejst afsted med forventning om eventyr og pakket herefter, så det ekstra sæt merinould undertøj blev taget i brug for at holde varmen natten over.

Catten parkeret foran vores hytte og er ved at blive gjort klar til en hel dag i bjergene.

Vi havde helpension under hele opholdet. Morgenmaden var ganske. Frokosten blev om morgenen pakket i catten inden afgang, og ved frokosttid blev der ved et opsamlingssted anrettet en simpel frokost bestående primært af en fyldig salat, lidt kød og brød samt varm the. Om aftenen fik vi en kulinarisk oplevelse ud i Georgiske egnsretter. Et af de gennemgående temaer var at man ikke gik ned på mængden, når vi endelig lykkedes med at tømme et fad gik der ikke mange øjeblikke førend nyt fyldt fad kom på bordet. Et andet var Georgiens nationalret khachapuri, der hver aften bød på en ny afart af brød bagt med ost. Derudover var der altid en suppe, en spændende salat, en hovedret af kød eller fisk med tilbehør af forskellige bagte grøntsager. Det var over alt forventning i en afsides bjergby!

Hvad med terrænet og selve skiløbet ?

Nu havde vi jo kun 6 dage i terrænet i Bakhmaro, så at påstå vi har det fulde overblik eller kalde os eksperter vil være en tilsnigelse. For det første var terrænet kæmpe stort - fik faktisk aldrig helt styr på hvor stort et område de kan køre rundt med deres cats i. Men da ting i Georgien generelt ikke virker voldsomt regulerede kunne vi godt bildes ind, at deres terræn tenderer noget “uendeligt”.

Vi lå vel typisk og havde runs på 500-600 højdemeter i varieret terræn. De to første dage i det tunge snefald bevægede vi os som nævnt rundt nede i en skov. Både pga sigten - vi kunne rent faktisk se noget, selvom det dumpede for voldsomt. Men i høj grad også pga lavinefaren. Skoven var åben og hældningen var “venlig”.

Da snevejret stoppede og himlen blev blå bevægede vi os højere og højere op i det højalpine. Vi kom op i 2800 meters højde.

Også oppe trægrænsen var skiløbet i den venlige ende. Vi fandt stejle sektioner, men langt det meste er mellow venligt terræn. De fleste toppe var bløde og runde, lidt ala de skandinaviske fjelde eller japanske bjerge. De voldsommere klippefyldte og mere markante tinder skal man til det høje Kaukasus for at finde.

Er man meget rutineret freerider på evig jagt efter klippedrops i alle størrelser og playfull features er Bakhmaro måske ikke det oplagte valg. Her ligger simpelthen for megen sne - alt er dækket af sne :)

Skisport.dk var inviteret til Georgien af det danske skirejsebureau DeBredePlanker.dk

Se flere billeder og mere video herunder: