Komplet guide til Oakley Prizm linserne - Se video

Komplet guide til Oakley Prizm linserne - Se video

Oakleys PRIZM linser er skabt for at give dig bedre forudsætninger på ski. Det mest populære skibrillemærke på markedet, har skabt en linse der uden tvivl vil forbedre dit skiløb.

Hvorfor vælge Oakley Prizm linser

Vi har alle sammen prøvet, at det bliver overskyet/whiteout/snevejr, når man er afsted på ski og i sådan et tilfælde kan man ingenting se! Er man kun på skiferie 6-7 dage om året, er det træls at få ødelagt sine skidage, grundet dårlig sigtbarhed. Derfor har Oakley lavet en PRIZM linse, som gør, at du bedre kan se hvor du kører.

Se det store udvalg i Oakley skibriller med Prizm linser her

PRIZM™ er en ny linseteknologi baseret på årtiers farveforskning. Med PRIZM™ linser får du en bedre lystransmission, hvilket giver maksimal kontrastgengivelse. Dette betyder, at du især i fladt lys (overskyet og snevejr) vil opleve, at det bliver væsentligt nemmere at se konturer og kontraster i sneen. Den øgede sigtbarhed gør en stor forskel især på dage med dårligt vejr. Se eksempelvis forskellen på billedet nedenfor.

Her er er det illustreret hvordan forskellen er, hvis man kigger uden PRIZM og med PRIZM

Som tidligere beskrevet så er det når det er overskyet, at det er sværest at køre på ski og hvor man har mest brug for bedre forudsætninger. Dog kan jeg fortælle, efter at have testet de forskellige PRIZM linser, at de også gør en enorm forskel i solskin. Det som linserne gør, er at absorberer og fraskiller/fjerner lysbølger. Det som normale skibriller gør, er at de lukker en vist procent lys ind, alt efter om det er til overskyet eller sol. Dog ”skærmer” de lige meget af for alle farver af lysbølger og varierer ikke efter de forskelige farver.

Inden for skiløbet, der er det videnskabeligt bevist, at øjet er mest følsomt overfor blå og orange. Derfor har Oakley gjort det med PRIZM linserne, at de lukker ikke lige meget ind af alle farver, men kun af dem du skal se. Det handler nemlig ikke om hvor meget eller hvor lidt lys (VLT) som linsen lukker ind, men i stedet hvilke lysbølger som lukkes ind. Derfor vil linsen fjerne de ligegyldige lys/farver og vise de farver, som man ser på bjerget/pisten, hvilket giver nogle bedre kontraster og gør at eks. konturen i sneen virker kraftigere.

Det fungerer på samme måde, med PRIZM linserne til MTB eller golf, hvor man har undersøgt hvilke farver af lys, man har brug for at se og hvilke man ikke har. Derfor vil en linse til MTB, golf og ski være forskellige da omgivelserne er vidt forskellige. Så kort fortalt viser linserne de kontraster du skal se, og fjerner de farver som bare forstyrrer dit syn. På den måde, kan øjet slappe mere af og kan lettere fokusere på de ”udfordringer” som man på ski vil opleve. En træstub, pukkel, etc. vil virke mere tydelig. Se den nørdede forklaring her.

Der er lavet 6 forskellige typer af PRIZM snow linserne, som bruges indenfor ski verdenen. De fungerer alle på mere eller mindre samme måde, med at de fjerner det lys du ikke har brug for og viser det du har behov for at se. Dog er der også forskel på hvor meget lys de forskellige linser lukker ind. På den måde er der eks. en til høj sol, som lukker lidt lys ind og en til helt overskyet, som lukker meget mere lys ind. Hør hvordan Oakley selv forklarer det her

Hør mere om de 6 forskellige PRIZM linser i videoen med Rasmus her:


Som beskrevet i videoen, kan du her se under hvilke forhold, de forskellige linser fungerer bedst.



Den simple oversigt, viser hvilke forhold linserne passer til


Hvilken PRIZM linse skal du vælge til hvilket vejr?

Som du kan se på billedet ovenfor, er det vist under hvilke forhold du skal bruge de forskellige linser.

Skal man bruge en linse til 100 % solskin, som man oftest oplever det i april og maj, eller ved sommerski, så skal man vælge PRIZM Black Iridium.

Gider man ikke have 2 forskellige linser/skibriller med på skiferien, så er der de 3 linser i midten, som fungerer som allround linser. De er de bedste på markedet til ”normalt vejr”, så vil du kun have en linse med på skiferien, så skal du vælge en af de 3! De fungerer godt i både lidt overskyet og i sol. Det skal dog nævnes at der ikke er forskel på PRIZM Sapphire, PRIZM Jade og PRIZM Torch linserne set indefra. Det er et spørgsmål om, hvilken farve man bedst kan lide. De er nemlig kun forskellige udenpå, så den grønne, blå og røde ser ens ud indefra, men er kun forskellig når man kigger på den udefra.

Til overskyet vejr er det linserne PRIZM Rose og PRIZM HI Pink, der virker bedst, da de lukker mest lys ind. Du skal være opmærksom på at Iridium betyder mere eller mindre spejlglas hos Oakley. På de linser der har Iridium, kan man ikke se en persons øjne, når man kigger ind udefra. (dog ved jeg, efter at have testet alle linserne, at på Prizm HI Pink, kan man godt se en persons øjne, hvis der ikke er noget sol/lys overhovedet)


PRIZM linseoverblik: Linse - Ideelle lysforhold - VLT (Lystransmission)

Oakley Prizm Black IridiumSolskin. Til de dage hvor solen står
højest på en skyfri himmel.
5 – 10 %
Oakley Prizm Torch IridiumLet overskyet – Solskin. God til de
dage, hvor skyerne og solen slås om
magten.
11 – 20 %
Oakley Prizm Jade IridiumLet overskyet – Solskin. God til de
dage, hvor skyerne og solen slås om
magten.
11 – 20 %
Oakley Prizm Sapphire IridiumLet overskyet – Solskin. God til de
dage, hvor skyerne og solen slås om
magten.
11 – 20 %
Oakley Prizm RoseTæt snevejr – overskyet. Fantastisk
linse når solen har forladt dig.
21 %
Oakley Prizm HI Pink IridiumSnestorm – overskyet. Skidagen er
ikke slut bare fordi solen er væk.
Den ultimative linse i dårligt lys.
25 %


Test af Oakley Prizm linser

Personligt har jeg selv testet alle Oakley linserne i forskellige forhold, i alt fra snestorm til høj solskin. Jeg kan tydeligt mærke en forskel, når jeg kører med en PRIZM linse, kontra eks. en tidligere Oakley linse som Fire Iridium. Kontrasterne bliver meget mere tydelige i sneen, hvilket især kan mærkes på dage med bare lidt sol. På dage hvor det er helt overskyet, er effekten ikke lige så kraftig, da det altid vil være umuligt, at se noget under forhold hvor der er helt overskyet. Dog hjælper linserne stadig og når jeg bruger en PRIZM HI PINK som er Oakleys (og måske markedets) bedste bud på en linse til overskyet vejr, så kan jeg mærke stor forskel, kontra deres tidligere Persimmon linse, der også egnede sig til sne og overskyet.

Så er det hele bare god markedsføring eller der virkelig en forskel ved linserne? Det er der! Du kan mærke det, fra dag 1 og hvis du står med 2 forskellige skibriller i hånden og skifter til den med PRIZM og den uden, så kan du tydeligt se forskel. Det skal dog siges, at flere andre producenter, id ag har lavet linseteknologier, som virker på samme måde. Eks. Dragon Lumalens, Smith Chromapop og POC Clarity. 

Det bedste skibrille setup: Er du grejnørd ligesom jeg og ønsker at have de optimale forhold, så vil jeg anbefale at købe 2 PRIZM linser. Her vil jeg kombinere enten Sapphire, Jade eller Torch med en Hi Pink. Vi tilbyder flere Oakley skibriller i Skishoppen med 2 linser, og ellers kan de købes separat. Ved at købe 2, har man 1 til sol/allround vejr og 1 til når det er virkelig overskyet. Ønsker man kun 1 linse, så skal man vælge en af de 3 i midten (Sapphire, Jade, Torch).


Oakley PRIZM Inferno

Når nu du har fået den nye linseteknologi baseret på årtiers farveforskning, så du får en maksimal kontrastgengivelse, hvad mere kan du så drømme om?

Den næste udfordring, når nu linsen ikke kan blive bedre, er at fjerne det dug som kommer på linsen. Heldigvis er Oakleys PRIZM linser lavet med en antidug behandling og med en god ventilation, men kommer man til at tage brillerne af og på, eller hvis temperaturerne fra dit ansigt og luften er meget forskellig, så kan man være uheldig at linsen dugger lidt. Det tager normalt et lille stykke tid på en skigoggle, før at det fjernes, dog har Oakley sørget for at det nu kun tager max. 3 minutter. 

Oakley har lavet en varme teknologi, som hedder PRIZM INFERNO, et varmesystem der lynhurtigt kan fjerne duggen. Selve teknologien kaldes Inferno, men da det kun er lavet på modeller med PRIZM linser, går det under navnet PRIZM INFERNO. Det fungerer på samme måde, som når du om vinteren ikke kan se ud af forruden. Så fyrer du op for varmen og VUPTI! Så er linsen/forruden helt klar.

INFERNO™ teknologien er det, der gør en skibrille vildere end nogen anden goggle på markedet. Ved hjælp af et tryk på en knap, kan det afdugge en helt tildugget linse på under 2 minutter. Batteriet tillader dig at gøre det 25 - 30 gange dagligt, men husk på at brillen i forvejen er lavet med en dugforebyggende dobbeltlinse, F3 antabusbehandling og en god ventilation. Så med en brille med INFERNO bliver dug til et ikkeeksisterende problem. Selve systemet vejer kun 100 gram og føles ikke ubehageligt.

Jeg har også testet Inferno systemet under forskellige forhold, hvor det især viste sig værdifuldt under en skitouring/randonnetur i en lille snestorm. Her gik jeg med brillen på, mens vi gik op af bjerget og lige i det tilfælde, vil alle andre skibriller dugge til, grundet min varme ånde. Dog ved brug af Inferno systemet, var det intet problem og jeg oplevede ikke dug en eneste gang i de 7 dage! Men er det så et Overkill på en normal skiferie, hvor man ellers bare vil bruge en normal antidugbehandlet skibrille = Ja. Inferno systemet er til ham, som ønsker det bedste af det bedste og som ikke går på kompromis med sit udstyr.


Med et klik på knappen begynder den at producere varme

Se Oakley Prizm Inferno skibriller her


Wind Jacket Prizm

Er du en af dem, som hellere vil køre med solbriller end skibriller/skigoggles, så er en Oakley Wind Jacket 2.0 lige noget for dig. Brillen har udtageligt skum, til at lukke af for vinden samt en aftagelig strop, hvilket gør, at den fungerer som en skigoggle, når du står på ski og som ”smarte” solbriller, når du er på.

Da jeg testede dem her, var jeg lidt skeptisk i starten! Dog fungerede de meget bedre end jeg havde regnet med! De lukker nemlig alt vind ude, som er det klassiske problem, hvis man ønsker at stå på ski med solbriller. De vejer ingenting og fylder heller ikke så meget, hvis man ønsker at lægge dem i jakken. Så længe man ikke skal ud og køre dyb offpiste, så kan de godt anbefales, da de egner sig perfekt til piste skiløb. Alle modellerne fås med PRIZM linser, så du får det optimale udsyn. Personligt ville jeg anbefale en af linserne Torch, Sapphire eller Jade, hvis du ønsker at bruge dem som allround solbriller til skiløb.

Wind Jacket modellerne er allerede et hit på de fleste ski destinationer

De forskellige Oakley skibriller/skigoggles med PRIZM linser

Oakley laver et hav af forskellige modeller til forskellige behov og ønsker, du kan derfor finde lige præcis det design du ønsker. Oakley producerer næsten kun modeller med PRIZM linser, dog kan du stadig finde visse modeller, som har de tidligere linser (det gælder især børnemodellerne). Modellerne er lavet til at passe alle typer af ansigtsstørrelser, således at de findes til børn, kvinder og mænd.

I Skishoppen beskriver vi alle skibriller, med om de har et small, medium eller large fit. Small er til børn, medium er til store børn og kvinder, hvor large er til herre eller folk med store ansigter. Læs mere om størrelsen inde på hvert enkelt produkt i shoppen. Et lille huske trick kan også være, at modeller der hedder noget med XS er small, XM er medium og XL er Large.

Model overblik:

Fall Line

Line Miner

Airbrake Xl

Oakley Airbrake

Flight Deck

Oakley Flight Deck XM

Oakley Canopy

Oakley Crowbar

Oakley A-Frame

Oakley O-Frame 2.0 XL

Oakley O-Frame 2.0 XM

Oakley O-Frame 2.0 XS

Oakley E-Frame 2.0 XL

Oakley Wind Jacket


Signatur modeller med PRIZM linser

Hvis det er godt nok til de bedste er det også godt nok til os andre. Sådan lyder det hos Oakley, som laver massevis af samarbejdsaftaler med professionelle snowboardere og skiløbere verden over. Flere af dem får sågar deres egen signatur modeller/goggles.

Nogle af de største atleter som Oakley samarbejder med er: Oscar Wester, Henrik Harlaut, Seth Morrison, Pep Fujas, Richard Permin, Jacob Wester, Chloé Dufour-Lapointe, Lindsey Vonn, Mikaela Shriffin, Tanner Hall, Aksel Lund Svindal, Beau-James Wells, Øystein Bråtan, Joss Christensen, Sammy Carlsson, Sean Petit, Mark McMorris, Torstein Horgmo, Ståle Sandbech, Silje Norendal og MANGE flere.

Oakley har et hav af atleter - dette er endda kun skiløberne :D


Disse Oakley modeller anbefaler de selv til brillebrugere:

Oakley Fall Line

Oakley Flight Deck

Oakley Flight Deck XM

Oakley CanopyOakley

Line MinerOakley

O Frame 2.0 XL

Oakley O Frame 2.0 XM

Oakley O Frame 2.0XS

E-Frame

Hvis du spørger mig, så er det kun 1 som, er rigtig god, hvis man er brillebruger. Jeg ville vælge Oakley Canopy modellen, da der er mest plads i den. De andre modeller kan også bruges, hvis man har små briller, men har man normale/store briller, så drop at køb de andre modeller og gå med Canopy modellen.


Vi sidder klar, hvis du har brug for hjælp

Der kunne skrives mange flere ord om Oakley og deres goggles samt PRIZM linser, dog tror jeg, at jeg har fået alt det relevante med. Vi tilbyder sågar Oakleys skihjelme som MOD 5 og MOD 3. Har du brug for hjælp eller vejledning, så kontakt os endelig på telefon 87 300 634, chat eller mail shop@skisport.dk, vi er Oakley eksperter og kan forhåbentlig hjælpe med alle dine spørgsmål.  

Se det store udvalg i Oakley goggles med Prizm linser her

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen