Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau - Klar med ny lift til vinter

Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau - Klar med ny lift til vinter

Snart står en ny skiftlift klar i Alpbachtal - efter 23 år, 16.567 driftstimer og 7.129.813 transporterede personer har Hornlift 2000 nu aftjent sin værnepligt.

Projektet var oprindeligt planlagt til at starte i 2020. Den corona-relaterede pause blev dog brugt til omhyggelig planlægning og forberedelse af investeringen. Efter de vellykkede byggeforhandlinger præsenterede Alpbacher Bergbahn planerne for nybyggeriet af Hornbahn 2000 den 17. maj 2022. På dette tidspunkt med en investering på 10,5 millioner euro.

Modernitet, komfort og kapacitet

Med den nye lift tager Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau endnu et skridt mod modernitet og komfort. I stedet for Hornlift 2000 bygges en ny, aftagelig 6-personers stolelift med vejrbeskyttelseshætte og sædevarme, som tager skiløbere til skiområdets højeste punkt på 3 minutter og 45 sekunder. Da transportkapaciteten vil blive væsentligt forbedret med den nye lift, blev det i sommeren 2021 besluttet, at området omkring Hornbahn 2000 skulle gøres tilgængeligt for skiløbere på alle niveauer. Den beslutning kunne allerede ses i begyndelsen af vintersæsonen 2021/22, hvor ny blå pist var klar til brug.
© Snohetta
Den nye lift er er både komfortabel, rummelig og hurtig til at tage dig til toppen af skiområdet.

Top of Alpbachtal

Med navnet ‘Top of Alpbachtal’ tegner den nye bjergstation til at blive et absolut højdepunkt. Ikke mindst fordi der bygges et udsigtstårn med nye lokaler og en udsigtsplatform med en enestående udsigt hele vejen rundt.
© Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau
Her ses det nye 13 meter høje udsigtstårn lige ved liften, snyd ikke dig selv for en tur herop

Snøhetta, et internationalt anerkendt arkitektfirma, står for arkitekturen. "Detaljer er i planlægningsfasen og vil blive annonceret på et senere tidspunkt," siger Reinhard Wieser, administrerende direktør for Alpbacher Bergbahnen. I dette projekt lægges der stor vægt på bæredygtig og effektiv implementering. Den nye stolelift er en erstatningsinvestering. "Alpbacher Bergbahn investerer ikke i udvidelse i Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau, men i kvaliteten af tilbuddet med det formål at tilbyde gæsterne en særlig bjergoplevelse," understreger Wieser. Den nye konstruktion af Hornbahn 2000 er et vigtigt skridt mod modernisering og bæredygtighed.

Den nye lift ses til højre i billedet, og kører helt til toppen på Wiedersberger Horn. Liften er markeret med grøn.

Data og fakta

Dalstation:1.638 meter
Bjergstation:2.030 meter
Længde:1.123 meter
Højdemeter: 392 meter
Fart:5 meter / sekund
Kapacitet:2.600 mennesker/timen
Transporttid: 3 minuter og 45 sekunder


- Læs mere om skiferie i Wildschönau

Vi har tidligere besøgt Alpbachtal Wildschönau, den beretning kan du læse her, alternativt kan du se videoen her:

Udgivet af: Rasmus Skov

Rejsebureauer til Wildschönau
Fakta om Wildschönau
Skiområdet: 650-2025 m.o.h.
Byen: 826 m.o.h.

109 pister i alt
26 km blå
54 km rød
29 km sort

Lifter: 47 stk.

Slæbelifter: 31
Stolelifter: 7
Kabinelifter: 8

Mere om skiferie i Wildschönau

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen