Les Sybelles overrasker i størrelse og gørelse
En kritikers på tur i det franske
Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke frankofil, nok snarere tværtom. De seneste mange års skiferier er for mit vedkommende henlagt til typisk Østrig eller Italien, hvor vi i vores familie typisk oplever mere service, bedre indkvartering for pengene og ikke mindst en mere autentisk og imødekommende lokalbefolkning.
Det kan godt være, at turistfabriker som Val Thorens og Tignes på alle målbare faktorer er verdens bedste skisportsområder. Men kvaliteten af skiferier opgøres nu altså også i ikke-målbare størrelser. Om lokalbefolkningen - hvis en sådan overhovedet findes - smiler og hilser positivt, eller om indbyggerne mestendels giver udtryk for at være lidt småtrætte af os dumme turister, kan være helt afgørende for den samlede oplevelse.
Det var derfor med lige dele forundring og skepsis at jeg tog i mod redaktionens tilbud om at sende lige præcis mig til Frankrig. Endda til et sted jeg ikke en gang kendte. Jeg taler ikke sproget og bliver måske derfor også behandlet derefter.
På trods af mit syn på franskmændenes måde at forvalte deres unikke natur og turistindustri på har jeg da gennem årene været en del på ski i Frankrig. Det er sjældent, at jeg kommer til steder, jeg end aldrig har hørt om. Og her var jeg så på vej til en by ved navn St. Sorlin d'Arves. Jeg var spændt på at se, hvad de kunne byde på.
Fordomme skudt i sænk
Kender I den ubehagelige fornemmelse, det er at erkende, at man har taget fejl? At erkende at ens fordomme ikke holder stik med virkeligheden? Det var præcis sådan, jeg havde det efter kun få timers ophold i St. Sorlin d'Arves.
Jeg var kommet til et fransk skisportssted, der ramte mig lige i hjertet. Her var en autentisk flere hundredårig fransk alpeby, som lokalbefolkningen var stolte af og værnede om. Her var lige dele oprindelig bjergby med husdyr og osteproduktion kombineret med et effektivt liftsystem placeret i høje, smukke bjerge i Savoien. Det faldt straks i min smag.
Frankrigs fjerdestørste skiområde
Endnu større blev min begejstring, da vi fik udleveret pistekortet på det lokale liftkontor. Det for mig hidtil ukendte område viste sig at være ganske stort. Rent faktisk udgør Les Sybelles med sine 310 km pister Frankrigs fjerdestørste sammenhængende område.
Skiløbet foregår mellem 1.150 m og 2.620 m, hvilket ikke er voldsomt højt i forhold til, at vi befinder os i et stort fransk skisportssted. Det er ikke fordi, bjergene ikke er højere. Over byen St. Sorlin d'Arves finder man den meget store gletscher "Glacier de St. Sorlin". Den ligger på bjerget L'Etendard, som når helt op i 3.464 m. Det vil sige godt 1.000 meter over øverste lift i området.
Det kan man betragte på to måder: enten er det en skam, at skituristerne ikke har nem adgang til de allerhøjeste tinder med evig sne, eller også er det positivt, at man her værner om den unikke natur og lader de unikke gletschere ligge uberørte.
Les Sybelles som sammenhængende skisportsområde blev først for alvor etableret i 2003. Indtil da var der seks lokale og ikke sammenhængende mindre områder. De helt store investeringer er således først foretaget efter 2003, på et tidspunkt hvor synet på kommercialisering af bjergene ganske givet var et andet, end det var i 1970'erne. Dengang fik andre af de store franske destinationer "lov til" at etablere sig på gletscherne.
Sikkert er det, at naturscenarierne i en relativt uspoleret natur er fantastiske, og at freeride og randonee-folket har fantastiske muligheder for store ture i uberørt terræn i Les Sybelles.
Fem byer med forskellige karakteristka
Som nævnt består skiområdet i Les Sybelles af flere byer. Og byerne er vidt forskellige.De spænder fra det ene yderpunkt i den hygsomme by St. Sorlin d'Arves, hvor vi blev indkvarteret på et gammelt, men moderniseret familiehotel med direkte udgang til det store centrale begynderområde midt i byen.
Det andet yderpunkt er den deciderede skimetropol Le Corbier i hjertet af området. Byen Le Corbier er et skoleeksempel på, hvordan franskmændene byggede skisportssteder i 1970'erne. Her er effektivitet, mange sengepladser på få kvadratkilometer og ikke mindst ski-in/out fra samtlige indkvarteringsmuligheder i højsædet. Rent arkitektonisk kunne byen måske vinde priser for 40 år siden, men i dag er synet på den slags lejlighedskomplekser vist et andet. Vi ved i al fald godt, hvad vi foretrækker.
Byen La Toussuire minder lidt om Le Corbier. Det vil sige mange lejligheder men også ny lækre chaletter. La Toussuire ligger i 1.750 meters højde og er dermed den højest beliggende by i området. Det øger chancen for god sne, hvis skituren ligger sidst på sæsonen.
Yderst i terrænnet ligger henholdsvis Saint Jean d'Arves og Saint Colombans de Villards. De ligger yderligt, men man kan stadig fint nå rundt i hele Les Sybelles, for liftsystemet er fint forbundet med de to byer.
Generelt for alle byerne gælder det, at områderne tæt på byen er begyndervenligt, mens de stejlere pister venter lidt længere oppe på bjerget. Mindre øvede skiløbere har således gode kår uanset i hvilken by, man vælger at bo.
Skiløbet
Skiløbet i Sybelles er generelt i den lettere ende, hvorfor børn og mindre øvede skiløbere vil føle sig velkomne her. Her finder man skiløb både over og under trægrænsen. Det er en fin kombination, så man kan bevæge sig rundt afhængigt af vejr.
Bedre skiløbere har dog heller ingen problemer med at blive udfordret - særligt hvis man er til off-piste, er her mange muligheder. Kombinationen af stort område med mange bjergsider sammenholdt med, at det typiske klientel i området er familier, betyder, at man kan finde uberørt sne selv flere dage efter snefald.
Med hensyn til liftkø var vi der uden for sæsonen, så det var i sagens natur ikke noget, vi oplevede. Men vi svært ved at forestille os, at der selv i højsæsonen kan være problemer. Der er stor liftkapacitet i forhold til antal senge i området.
