Viljen til at ville, er vejen til at kunne

Winther Rejser sponserer en ualmindelig ski - løber, der ligegyldigt om underlaget er vand eller sne fortjener den allerdybeste respekt.

Denne artikel er venligst stillet til rådighed af Winther Rejser (i dag Højmark Rejser)

Winther Rejser sponserer en ualmindelig ski-løber, der ligegyldigt om underlaget er vand eller sne fortjener den allerdybeste respekt.

Tekst: Kent Kjersgaard-Hansen
Foto: Winther Rejser (i dag Højmark Rejser)

Drømmene om sne og skiløb er langt væk på denne årets første rigtige sommerdag, hvor solen bager ned over Vallensbæk Vandskiklub. I det fjerne høres speedbådens hidsige motor og sekunder efter er Lars Lauridsen på vej gennem slalombanens seks bøjer med knap 60 kilometer i timen.

I total kontrol krænger Lars vandskien rundt om bøjen nærmest liggende vandret i vandet, op igen, linen skifter hånd, udnytter centrifugalkraften til at accelerere eksplosivt henover bådens hækbølge, og så er det næste bøje. Alt virker yndefuldt i fuldkommen kontrol og balance, og jeg føler mig hensat til barndommens fredag aften med Miami Vices store speedbåde og seje fyre på vandski. Forskellen er her, at Lars' ene bukseben blafrer besynderligt tomt i shortsene.

51-årige Lars Lauridsen mistede som 17-årig sit venstre ben i en arbejdsulykke som dæksdreng på et skib. »Jeg var knust. Jeg vidste, at livet aldrig ville blive det samme mere. Jeg kan huske, at det jeg tænkte mest på var, at jeg ikke kunne sejle mere,« fortæller Lars.

I tiden efter ulykken blev sorgen over de knuste drømme langsomt vendt til den positive filosofi, der siden har præget Lars' liv.

»Jeg indså, at jeg i stedet for at have ondt af mig selv, måtte prøve at få det bedste ud af livet,« forklarer han.

I vinteren 1980 blev Lars fascineret af et program han så i fjernsynet om skiløb. 'Det vil jeg sgu lære', tænkte han. Lars' daværende kæreste tog ham på ordet, to skirejser til Østrig blev købt og Lars lånte et par krykkeski og så var det ellers af sted.

»Jeg havde jo regnet med, at der var en skiskole, der kunne hjælpe mig i gang, men de havde sgu aldrig set en på et ben før, så jeg tumlede rundt på børnebakken,« siger Lars med et stort smil.

Efter et par dage på børnebakken var kærestens tålmodighed ved at være brugt op og hun tog Lars med op på toppen.

»Det var skræmmende, men som så meget andet jeg har gjort i mit liv, var det jo bare at kaste sig ud i det.«

Siden er det blevet til masser af skiløb. Allerede to år efter de første sving på en ski begyndte Lars at deltage i konkurrencer, blandt andet Handicap-OL i Innsbruck i 1984 og i Albertville i 1992.

»Skiløbet har givet mig ufatteligt meget. På en måde har det hjulpet mig til at komme over mit handicap, for jeg løber ligeså godt på ski som dem med to ben.«

Om sommeren begyndte Lars at dyrke vandski på konkurrenceplan. Siden er det blevet til et hav af medaljer ved både EM og VM.

»Jeg er et udpræget konkurrencemenneske, men først og fremmest handler det for mig om at vise, at der ikke er noget jeg ikke kan, bare fordi jeg kun har et ben. Tingene skal jo nogle gange bare gøres på en anden måde. Viljen til at ville, er vejen til at kunne, som jeg plejer at sige,« forklarer Lars med et smil.

Da Lars i foråret skulle forsvare sine verdensmesterskaber på vandski i Australien sprang en sponsor fra i sidste øjeblik, og Lars' muligheder for at forsvare sin position som verdens bedste vandskiløber på et ben så sorte ud. Det fortalte Lars under en skiferie i Passo Tonale.

Winther Rejsers Niels Erik Dahl (Niller) fik lynhurtigt foretaget et par opringninger hjem til Danmark, og med et sponsorat fra Winther Rejser, Højmark Rejser og Ringkjøbing Bank kunne Lars i maj rejse til Australien. Lars kvitterede for tilliden og indtog det øverste trin på medaljeskamlen i både trick og slalom, mens han i hopkonkurrencen måtte tage til takke med en sølvmedalje.

Ingen udfordring er for stor for Lars og i 2001 tog han veninden Cathrine la Cour med på skiferie første gang. Det er der måske ikke noget specielt ved - altså lige bortset fra at Cathrine er blind. Så hvis du til vinter ser en etbenet skiløber i skriggul vest med en blind løber bag sig, så er det med stor sandsynlighed Lars og Cathrine.

»Det giver en enorm tilfredsstillelse at stå på ski sammen med Cathrine. Folk stopper op midt på pisten og står måbende og kigger og peger. Det kan jeg sgu godt li'. Jeg kan godt lide at vise verden at vi kan, selv om vi har nogle andre betingelser.«

I år går skiferien blandt andet til Canazei i jul og nytår og derudover en to-tre uger mere, som endnu ikke er planlagt.

»Superski Dolomiti er et fantastisk område. Pisterne er dejlig brede og der er gode muligheder for at give den god gas. Og så er de verdens bedste til at præparere og vedligeholde pisterne, noget der måske betyder mere for mig end skiløbere med to ben,« forklarer Lars om sin kærlighed til Canazei.

"Lars og Cathrine i fuld fart"


"Lars i konkurrence"


"Hold øje med de gule veste"


"Et fantastisk makkerpar der vækker opmærksomhed"


"Man må bare beundre Lars"

Se video af Lars og Catrine på ski: