Kläppen udvikler for klimaet og gæsternes skyld

Kläppen udvikler for klimaet og gæsternes skyld

Det sydligste område i Sälen i Sverige udvider ikke bare fysisk med et nyt skiområde, de investerer også hele tiden i at blive grønnere for klimaets skyld.

Når sneen udebliver på de sydsvenske skidestinationer, så tag længere nordpå til Sälen i Dalarna.

Sälen er Skandinaviens største skiområde med hele seks forskellige områder. De ligger ikke bare tæt på hinanden og giver god mulighed for at afprøve forskellige terræner, de ligger også alle under en time fra den nye lufthavn, Scandinavian Mountains Airport, som åbnede i december 2019. 


De 6 områder i Sälen:

- Kläppen

- Stöten

- Lindvallen

- Högfjället

- Tandådalen

- Hundfjellet


Kläppen har en top snowpark


Sydligst i Sälen ligger Kläppen, som er et familieejet skiområde tilbage fra 1982, hvor der engang kun var få hytter og fem nedfarter. I dag er området ikke til at kende fra dengang, og med hele 37 pister i varierende sværhedsgrad fra de børne- og begyndervenlige grønne og blå til de mere udfordrende røde og sorte, og nogle af Europas bedste snowparker til de mere vovede. 


Skiområdet i Kläppen hænger godt sammen, og du kan komme helt til tops både med stolelift og gondol


Selvom Kläppen allerede i dag er et af Dalarnas største skiområder, så er det vigtigt, at udviklingen fortsætter. Gustav Eriksson, vis far anlagde skiområdet i sin tid, er i dag destinationschef for området, og hos ham er det helt tydeligt at spore passionen for Kläppens udvikling:

Vi gør det ikke for, at vi skal tjene penge. Vi udvikler for gæsternes skyld. Det skal være personligt og direkte til gæsterne. Investeringerne er langsigtede, og vi ser, at gæster kommer tilbage til Kläppen år efter år, fordi der sker en udvikling,” siger Gustav Eriksson.


Et helt nyt område tilføjes måske i 2023/24

En af de helt store investeringer i Kläppen skulle være en stor udvidelse af skiområdet. Det nye område får navnet Kläppen Syd og skal rumme fem nye pister og en moderne stolelift i et område, som tidligere blot var skov. Man kommer til at kunne køre direkte over til Kläppen Syd fra toppen af gondolen, som går både fra velkomstcenteret og Tranantorget. Desværre er projektet udskudt grundet Covid-19, og vil derfor højst sandsynligt stå færdigt til måske til vinteren 23/24. Seneste nyt er fra d. 27. august 2021, hvor det første spadestik er taget. Bl.a. laver de nogle forbedringer til vinteren 21/22, som vil give en bedre oplevelse for gæsterne. Samtidigt vil de forbedre deres sneproduktion, med flere snekanoner. 

Hvornår Kläppen Syd dog er klart, vides ikke 100 % endnu. 


Læs meget mere om det nye Kläppen Syd her 

Læs om det første spadestik her


Til højre på pistekortet findes allerede det nye Kläppen Syd, som åbner næste vinter


I Kläppen tænkes klima og grønne løsninger ind i alle overvejelserne, og det er naturligvis også tænkt ind i udvidelsen til Kläppen Syd. De træer, som området har opkøbt og som må vige til fordel for pister, kompenseres der for i et andet skovareal i området, så naturen bevares.


Investerer i den grønne omstilling

Det er ikke kun i Kläppen Syd, de grønne overvejelser vejer tungt. Faktisk udvikler Kläppen hele tiden på deres løsninger og forbrug, så det kan optimeres og gøres så bæredygtigt som overhovedet muligt. Målet er at opnå at blive ISO 14001 certificerede. Det er en international stanard for miljøledelsessystem, som markerer reduceringen af CO2 udledning, samt brugen af naturressourcer i en virksomhed eller organisation.

Thor Kruse er mountain manager og teknisk chef i Kläppen, og han fortæller, at området i dag kører på 100 procent grøn el fra vandkraft, mens vand ført ned i 26 huller af 280 meters dybde producerer bjergvarme nok til flere af de store hoteller i Kläppen. Der er desuden ligeledes stort fokus på affaldssortering i alle hytter og på hotellerne i området, så mest muligt kan genanvendes. 


Det nye hotel Kurbits er et af flere hoteller som varmes op udelukkende af bjergvarme


Grøn snegaranti og muligheden for at gemme sneen 

En af de store udfordringer for området er selve skiområdets CO2 udledning, som Thor Kruse på daglig basis arbejder med. Det handler både om lifterne, sneproduktion og præparering af pisterne hver nat. 


"Snekanonerne til sneproduktionen kræver meget energi og vand, så vi har investeret 30 millioner i en dam på højfjeldet, hvor regn og smeltevand samles og senere bruges til at lave sne,” siger Thor Kruse. Han tilføjer, at de kan lave 270 liter sne i sekundet helt naturligt og uden kemikalier.


Selvom Sverige generelt har manglet sne denne vinter, så er sneforholdene i Kläppen perfekte


På den måde sikrer Kläppen altså at kunne love en mere bæredygtig snegaranti – på hele 14 pister – til gæsterne hele sæson, selv hvis sneen ikke falder naturligt. Kläppen er ligeledes så småt begyndt at anvende snow farming, hvor sneen i slutningen af sæsonen samles sammen og gemmes til næste sæson. På den måde kan den gamle sne genanvendes som grundlag for pisterne eller i parken, så det ikke kræver samme mængde energi, som hvis sneproduktionen skulle starte forfra til næste sæsonstart.



Fra næste sæson skiftes disse pistemaskiner ud med mere miljøvenlige af slagsen


Pistemaskiner vejer tungt i CO2 regnskabet

En af de store syndere på CO2 regnskabet på et skisportssted er de store pistemaskiner, som hver aften og nat må op og ned ad bjerget utallige gange for at glatte pisterne ud, så skigæsterne kan få den bedste skioplevelse morgenen efter. Men det har Kläppen også snart styr på. For selvom Thor Kruse fortæller, at der endnu ikke findes en eldreven pistemaskine eller andet helt grønt alternativt til den dieseldrevne, så er han forhåbningsfuld:


Vi bruger 250.000 liter diesel om året. Men næste år 2020/21 skifter vi til biobrændsel produceret på skovaffald. Det kræver nye maskiner for, at det virker, men det er bedre end både almindelig diesel og biodiesel, så det er det værd”. 

Kläppen er altså godt på vej til at blive et endnu mere bæredygtigt skiområde, og kan anbefales, hvis klimabekymringen er noget der vejer tungt, når årets skiferie skal planlægges. 

Læs mere om skiferie i Kläppen her

Se video-vejrmelding fra vores besøg i Kläppen



Udgivet af: Sofie Ærthøj

Rejsebureauer til Kläppen
Fakta om Kläppen
Skiområdet: 400-800 m.o.h.
Byen: 400 m.o.h.

34 pister i alt
17 km grøn
7 km blå
5 km rød
5 km sort

Lifter: 21 stk. / 15.883 pers/time

Slæbelifter: 16
Tog/baner: 2
Stolelifter: 1
Kabinelifter: 2

Mere om skiferie i Kläppen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen