Skibums, hotelchef eller kok i Alperne - sådan er jobbet

Skibums, hotelchef eller kok i Alperne - sådan er jobbet

Skisport.dk har taget pulsen på medarbejderne på et af de danske skihoteller i Alperne.

Fordele og ulemper ved at arbejde en sæson på et hotel, som på alle andre arbejdspladser. Det sure med det søde, læs selv med nedenfor.

Nikolaj, barchef, 21 år



Hvorfor blev du barchef?
Ja, det blev jeg heller ikke bare lige, men efter at have arbejdet som hotelpersonale et stykke tid nåede jeg hertil.

Hvor meget skiløb/snowboard er der tid til?
Skiløb, alt det jeg gider. Jeg skal først møde kl. 16

Hvad er det bedste som sæson-barchef?
Man får masser af skiløb, møder nye venner og mennesker. Det her er udlandet og man lære faktisk også en del anden kultur og det franske er da også blevet bedre.

Hvad er det værste som sæson-barchef?
Det er kun godt... (Red: Han var ikke fuld da han blev spurgt, så vi må tro ham)

Hvad tager du med fra din sæson?
Personlig udvikling og mange venner.

Skal du afsted igen?
JA

Kasper, Køkkenchef, 27 år



Hvorfor blev du Køkkenchef på et skihotel?
Det var simpelthen muligheden for at prøve noget anderledes og nyt der bød sig.

Hvor meget skiløb/snowboard er der tid til?
1 dag ugentligt med skiløb, der skulle være flere men så blev den anden kok syg og så må jeg klare skærene.

Hvad er det bedste som sæson-køkkenchef ?
Tiden til skiløb, vennerne og kammeraterne man får ved at arbejde og leve tæt sammen en hel vinter.

Hvad er det værste som sæson-køkkenchef ?
Ensartetheden...

Hvad tager du med fra din sæson?
Erfaringer og masser af oplevelser, og så har jeg lært at lave en 360´er. (Red: En hop hvor man drejer 360 grader rundt i luften)

Skal du afsted igen?
JA

Nikolaj, Hotelchef 37 år



Hvorfor blev du hotelchef?
Jeg har tidligere været køkkenchef og blev tilbudt jobbet som hotelchef.

Hvor meget skiløb/snowboard er der tid til?
Egentligt 3-4 gange ugentligt, men arbejdet har grebet lidt om sig og resultatet er at jeg nu har været på ski 4 gange. (Red: Interview lavet 100 dage inde i sæsonen...)

Hvad er det bedste som Hotelchef?
Det er klart arbejdet med de forskellige grene af restaurations og hotelbranchen. Her skal såvel hotel, bar og restaurant fungerer. Så at få alt til at klappe og sende gæsterne glade hjem. Derudover er det fedt at arbejde med et team af søde og rare unge mennesker.

Hvad er det værste som Hotelchef?
Arbejdstiden, som hotelchef skal du altid være til rådighed.

Hvad tager du med fra din sæson?
God kulør, viden og personlig udvikling - og ikke mindst evnen til at være alsidig og fleksibel

Skal du afsted igen?
JA

Find aktuelle jobtilbud i sneen her

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen