Ischgl får 2 topmoderne lifte til vinteren 2019/20

Ischgl får 2 topmoderne lifte til vinteren 2019/20

En af danskernes all-time favoritter bliver nu yderligere opdateret med to helt nye og topmoderne lifte. En kommer til at være i Østrig og en vil være at finde på den schweiziske side.

Det er ingen hemmelighed at vi danskere elsker Østrig. Dens tætte beliggenhed til grænsen og de mange børnevenlige områder er tiltalende til størstedelen af Hr og Fru Danmark. For at holde interessen stor, opgradere de deres liftsystemer over det meste af Østrig og Ischgl gør det ligeledes.

De sidste mange år har Ischgl udvidet deres område, eller erstattet gamle lifter og endnu engang gør de dette. De har ikke brug for at sætte farten ned i deres enorme udvikling, da konkurrencen er hård, hvis man vil være et af verdens bedste skiområder.


Lift 1: Velilleck stolelift - fra 2-personers til 6-personers

Denne 2-personers skilift har kørt siden 1978 og man må sige, at det var på tide den blev opgraderet og moderniseret. I dens 41 årige levetid har den fragtet over 14 millioner skiløbere og kan nu med rette gå på pension. Liften som erstatter den, bliver den hurtigste stolelift i Ischgl med en fart på hele 6 m/s og kan fragte op til 6 personer pr. stol.

Liften kommer passende til at hedde Velilleck F1, på baggrund af dens hurtighed. Liften vil blive pyntet med planter og blomster fra området om sommeren med hver deres unikke design. 



Foto: Ischgl.com

Det flotte design på Velilleck F1 vil helt sikkert vække opmærksomhed på bjerget


Velilleck udvides med over 1 km

Liftens bundbeliggenhed vil ikke blive ændret. Denne vil stadig ligge på piste 7, samme sted som den gamle. Dog vil topstationen blive flyttet og derved udvide den nuværendes lift længde med hele 1353m. Liften vil gå næsten hele vejen op til Pardarschgrat og vil tilbagelægge de i alt 1948 m. på lidt under 6 min.

Placeringen af liften gør, at selvom man gerne lige vil tage en tur på piste 7, så er man ikke mange minutter fra at kunne komme tilbage til resten af området, uden at skulle i bund eller med en anden lift. Samtidig gør dens kapacitet, 2400 pers/timen, at ventetiden bliver mindsket og spildtid i liften formindsket, altså meget mere tid på ski.Det bedste enhver ski-dansker kan drømme om.

Derudover vil der være varme til bagdelen, samt en vindskærm, så man kan sidde behageligt de 6 min. turen tager. Hvad er prisen så på sådan en herlighed? Lige i omegnen af €13.5 mio.

Foto: Ischgl.com

Placeringen af liften vil gøre området mere sammenhængende og mindske liftkø


Fakta og tal: Velilleck F1

Topstation:
Pardatschgrat
Længde:
1948 meter
Højde på topstation: 
2620 meter
Højdeforskel:
572 meter
Fart:
6 m/s
Tid:
5:50 min
Kapacitet:
6 personer
Kapacitet i timen:
2400 personer
Antal stole:
79
Hvor:
Iscgl


Foto: Ischgl.com


Fakta om den nye hurtige Velilleck lift
Foto: Ischgl.com

Den nye stolelift med varme i sæderne mindsker liftkøen på 7'er pisten i Ischgl


Lift 2: Schweizerne vil også være med

Ischgl vil gerne have hele området opdateret og det betyder at den schweiziske side også skal have en tur. Den gamle stolelift, Visnitz, som blev indviet i 1994, har allerede transporteret over 24 mio. skiløbere og man må sige den har nok levet sit liv til fulde. Derfor vil den nye opgradering, Visnitz N2, kommer kærkomment og vil kunne transportere 3500 pers/timen. Liften kommer endda til at være en 8 personers skilift og vil transportere skiløbere fra Alp Trida (2261m) til Visnitzkopf (2633m).

For jer der var afsted sidste år, så har i nok allerede set bundstationen, da den nemlig startede byggeriet allerede sidste sommer. De rykker lidt med bundstationen, men betydningen er ikke den store og den vil være nemmere at tilgå fra flere pister. 

Foto: Ischgl.com

Ændring af bundstations lokalitet gør bundstationerne bliver samlet i området


Mere luksus og mindre liftkø

Liften vil have mange af de luksuriøse tekniske detaljer, som mange østrigske lifter efterhånden er ved at være kendt for at have. Der vil både være varme i sædet, vejrskærm og 520 mm. sæder, så man ikke kommer til at sidde for klemt. Liften vil fragte jer 372 højdemeter på lige under 5 min., som gør man nemt kan prøve et par af pisterne i området, uden at skulle vente for lang tid.

Derudover vil den med den øgede kapacitet på 900 gæster i timen, reducerer liftkøen drastisk. Den vil ligeledes have mange pæne stole, da de bliver pyntet med historiske billede af Samnaun. Prisen på denne herlighed ligger på ca. €10.5 mio.

Ischgl kommer altså til at bruge €24 mio. i år på opgraderinger og hvis man ikke lige kan omregne det på stående fod, så svarer det altså til DKK 180 mio.

Foto: Ischgl.com

Komforten mangler ikke


Topstation:
Visnitzkopf
Længde:
1208 meter
Højde på topstation:
2633 meter
Højdeforskel:
372 meter
Fart:
5 m/s
Tid:
4:30 min
Kapacitet:
8 personer
Kapacitet i timen:
3500 personer
Antal stole:
67 stk.

Hvor:
Samnaun


Foto: Ischgl.com

Fakta om den nye Visnitz N2 lift


Hør Kim fortælle om Ischgl:


Læs mere om skiferie i Ischgl her

Udgivet af: Patrick Berndt Pedersen

Fakta om Ischgl
Skiområdet: 1400-2872 m.o.h.
Byen: 1400 m.o.h.

66 pister i alt
14 stk.
40 stk.
12 stk.

Lifter: 44 stk. / 88.900 pers/time

Slæbelifter: 13
Stolelifter: 25
Kabinelifter: 5

Mere om skiferie i Ischgl

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen