Guide: Sådan vælger du de bedste skibriller

Guide: Sådan vælger du de bedste skibriller

Ding ding ding. Der er sket et match. Du leder efter gode råd til skibriller - og vi har samlet erfaring i mere end 20 år. Her guider vi dig til at finde de bedste skibriller.

Når du vil finde nye goggles, som skal gøre dine ski-oplevelser bedre de næste mange år, så kræver det en smule research.

Vi har heldigvis gjort det let for dig. Start med de fire tips herunder (+ bonustips).

Er du mere til levende billeder? Hop til videoen i bunden af siden, og hør Rasmus give sine bedste tips til skibriller. 

- Se de mest populære skibriller.

Sådan vælger du de bedste skibriller

Her har vi samlet fire af de tips, vi ofte giver til skiløbere, der kontakter os omkring skibriller.

#1 Pasform og komfort

Det er vigtigt, at skibrillerne passer godt til dit ansigt og har en behagelig pasform. Faktisk er det ikke særlig svært at finde skibriller i den rigtige størrelse.

Hvis du har et mindre hoved, bør du gå efter 'medium fit', og hvis du har et større hoved, bør du vælge 'large fit'. 

Herudover er det en god ide at vælge skibriller med silikone på indersiden af remmen, så de ikke glider på hjelmen.

#2 Linsetype og farve

Du kan groft sagt vælge mellem tre forskellige linsetyper: Solskinslinser, Allround-linser og snevejrslinser. 

  • Solskinslinser (kategori 3-4): Denne type har ofte mørke nuancer: sort, mørkeblå eller grå. De mørke linser sørger for, at du ikke bliver blændet. Kategori 3 linser filtrerer 80-90% af lysindfaldet, mens kategori 4 filtrerer over 90%. 
    Se alle goggles med solskinslinse.

  • Allround-linser (kategori 2): Hvis du vil have en linse, der passer til alle vejrforhold, så er allround-linser løsningen. Denne type har farver som rosa, orange eller blå. Kategori 2 linser filtrerer mellem 57 og 80% af lysindfaldet. 
    Se alle goggles med allround-linse.

  • Snevejrslinser (kategori 1): Når det barske snevejr sætter ind, har du brug for lyse linser, der lukker så meget lys ind som muligt. Kategori 1 linser filtrerer mellem 20 og 57% af lysindfaldet. 
    Se alle goggles med snevejrslinse.

  • Fotokromiske linser: En fotokromisk linse skifter selv farve (fra lysere til mørkere eller omvendt) alt afhængigt af lysindfaldet. En genial egenskab, når vejret veksler mellem skygge og sol. Så behøver du også kun én linse. 
    Se alle goggles med fotokromisk linse.

Du kan også vælge en skibrille med magnetisk linseskift, så du kan skifte linsen på få sekunder, hvis vejret skifter. Se de bedste skibriller med magnetisk linseskift.

#2a Linseteknologier

Flere topbrands har udviklet egne linseteknologier - de er stort set ens, men hedder dog noget forskelligt: 

  • Dragon Lumalens
  • Smith Chromapop
  • Oakley Prizm
  • Salomon Sigma
  • POC Clarity Comp
  • Uvex Colorvision

De pæne navne dækker over vigtige funktioner. Hvis du vælger en skibrille med moderne linseteknologi, vil du opleve:

  • Forbedret kontrast
  • Tydeligere farvedefinitionen
  • Bedre opfattelse af dybde og konturer. 

.. Og det kan give dig bedre udsyn og højere sikkerhed.

- Se skibriller på tilbud lige nu.

#3 UV-beskyttelse

Skibriller bør altid have indbygget UV-beskyttelse for at beskytte dine øjne mod skadelige solstråler. Vælg derfor briller, der tilbyder 100% UV-beskyttelse.

#4 Antidugbehandling og ventilation

Da du (ofte) får det varmt, mens du står på ski, er det vigtigt, at skibrillerne har en god antidugbehandling og ventilation. Det forhindrer, at brillerne dugger, hvilket kan forringe din sigtbarhed.

Se de bedste skibriller fra Cairn

Bonustip #1 Undgå goggle-gap (gaper-gap)

Goggle-gap (også kendt som gaper-gap) er et fænomen, som vi ser rigtig ofte - og det kan have flere negative konsekvenser.

Google-gap refererer til det mellemrum, der kan opstå mellem toppen af skibrillen og bunden af skihjelmen - hvor en stribe af din pande vil være synlig. Når mellemrummet opstår, kan du:

1) Blive opfattet som en amatør (ps; vi dømmer ikke)

2) Blive solbrændt i panden

3) Få frostbid i panden

Det undgår du ved at vælge en hjelm og brille, som er passer sammen. Ofte hjælper det at vælge brille og hjelm fra samme brand.

Bonustip #2 Beskyt dine skibriller

Når du har fundet et par goggles, som du er rigtig glad for, så anbefaler vi, at du passer godt på dem. Det kan du gøre ved:

1) Altid at opbevare dem i en brillepose eller hard-case, så de ikke bliver ridsede under transport. Se vores Skisport-brillepose.

2) At bruge en gogglesoc, som kan beskytte brillerne, hvad end du er til afterski, sidder i liften eller tager turen i skibussen. Se hele udvalget

Læs også: Guide til slibning af ski.

Vores anbefaling til mærker: De bedste skibriller

Vi udvælger altid de bedste skibriller til vores sortiment - og vi har efterhånden en lang række populære og anerkendte brands. Herunder gennemgår vi de mest populære brands.

POC

POC er et svensk mærke, der er kendt for sin innovative tilgang til skisikkerhed og beskyttelsesudstyr. Deres skibriller er designet med fokus på funktionalitet, stil og beskyttelse.

POC's briller har ofte avancerede linseteknologier og god ventilation for at undgå dugdannelse.

Se hele udvalget fra POC.


Cairn

Cairn er et fransk brand, der specialiserer sig i skibriller, -hjelme og rygskjold. Cairn har et bredt udvalg med forskellige farver og linser for at give dig den bedste oplevelse på pisten.

Én af de store fordele ved Cairn skibriller er, at prisspændet er bredt, og at du ofte kan finde en god skibrille til en fair pris. Se hele udvalget fra Cairn.

Oakley

Oakley er et af verdens mest populære mærker inden for skibriller. Oakley goggles er kendt for høj kvalitet og avanceret optisk teknologi.

Oakley har fremstillet goggles med en bred vifte af linser, der er udviklet til at forbedre kontrast og reducere blænding under forskellige vejrforhold. Se hele udvalget fra Oakley.

Demon

Demon er et italiensk mærke, der har eksisteret siden 1975. Deres skibriller er udviklet med fokus på at give dig det bedste udsyn i de ekstreme vejrforhold, der kan opstå i bjergene.

Demon's briller er ofte udstyret med anti-dugbehandlinger og god ventilation for at sikre et godt udsyn. Se hele udvalget fra Demon.

Demon Master Skisport Edition
produceret for at give dig høj kvalitet for dine penge. 

Dragon

Dragon er en af verdens førende producenter af skibriller. Alle deres modeller er fremstillet af kvalitetsmaterialer med fokus på detaljen.

Dragon har også udviklet sin egen linseteknologi, som de kalder ‘Lumalens’. Teknologien forbedrer kontrasten, farvedefinitionen og skiløberens opfattelse af dybde og konturer. Se hele udvalget fra Dragon.

Salomon

Salomon blev grundlagt i 1947 i hjertet af de franske alper - de producerer skiudstyr i den højeste kvalitet. Det inkluderer også deres skibriller, som er designet med fokus på ydeevne og funktionalitet. Se hele udvalget fra Salomon.

Smith

Smith er en af verdens mest populære brands inden for skigoggles, og når du er i bjergene, kan du næsten ikke undgå at se dem.

De er super-populære - med god grund, da virksomheden er langt fremme med udviklingen af nye teknologier, der giver bedre oplevelser på pisterne. Se hele udvalget fra Smith.

Uvex

Uvex er et anerkendt tysk mærke inden for sportsudstyr, herunder skibriller. Deres skibriller er designet med fokus på avanceret teknologi, sikkerhed og komfort - og så har de fremstillet skiudstyr siden 1926. Se hele udvalget fra Uvex.

Vil du se endnu flere goggles? Se hele udvalget her.


Læs også
:
- Guide: Find den bedste skihjelm

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen