Guide: Sådan passer du på dit skiundertøj i merinould

Guide: Sådan passer du på dit skiundertøj i merinould

Jeg er ret vild med mit merino-skiundertøj. Derfor passer jeg godt på det, så det holder i mange år. Her får du en guide til, hvordan du kan gøre det samme.

Merinould har et hav af fordele kontra almindelig uld og syntetiske materialer.

Det er dog også dyrere. Derfor giver det god mening at passe godt på det, når du har betalt for det.

PS. De gode råd gælder også for handsker, sokker og t-shirts i merinould.

Mine tips til at passe på skiundertøj i merinould

Her er 3 gode tips, hvis dit tøj skal holde længere. 

#1 Vask skånsomt

Når du skal vaske det, anbefaler vi, at du vasker ved 30°C og bruger vaskemiddel beregnet til merinould.

Merinould har en tendens til at fnulre lidt. Det kan du mindske ved at vaske tøjet på vrangen og uden skyllemiddel.

Du kan også bruge en vaskepose for at beskytte mod slitage.

OBS: Du bør altid læse vaskeanvsningen. 

#2 Tørring

UV-stråler kan blege eller ændre farverne. Derfor bør du ikke hænge dit merinould til tørre under direkte sollys.

Du bør også undgå tørretumbling, da det kan skade tøjet. Hvis tøjet er meget vådt, bør det ikke vrides men rulles i et håndklæde for at presse vandet ud.

#3 Frisk luft 

For at passe godt på dit tøj i merinould er det vigtigt at vaske det korrekt og så sjældent som muligt.

Da det er antibakterielt, vil det ikke komme til at lugte, og ofte kan tøjet blot luftes i stedet for at blive vasket. 

Fordele ved merinould

Herunder kan du læse de seks største fordele ved merinould.

#1 Temperaturregulerende

Merinould kan holde dig varm, når det bliver koldt, og kold når det bliver varmt, da ulden justerer temperatur efter vejrforholdene.

#2 Svedabsorberende

Fibrene i ulden bsorberer fugt/sved, uden at du føler, at skiundertøjet bliver vådt og tungt.

#3 Ingen svedlugt

Sved og fugt bliver bundet i uldens fibre, men det kommer ikke til at lugte. da det ikke kommer i kontakt med de bakterier som er på kroppen.

Fibrene ”låser” fugt og frigiver det først ved vask. Det bliver du glad for på skiferien. Vi har selv testet, kun at have ét sæt skiundertøj med på en uges skiferi  - og det fik ikke en dårlig lugt. 

#4 Åndbart

I merino-undertøjet er der mange lommer med luft. Det er med til at gøre tøjet åndbart, så sveden kan transporteres væk fra kroppen.

#5 Blødt

Merinould er blødt og klør ikke, som du måske kender det fra almindelig uld.

#6 Vandafvisende

Merinould er vand- og smudsafvisende. Hvis tøjet bliver fugtigt, vil du ikke blive kold, da ulden stadig er varm, selvom den er våd. 

- Læs også vores guide til det bedste skiundertøj.
- Se vores udvalg af skiundertøj i merinould

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen