Januar-udsalg: Over 100 skihjelme nedsat ⛷️
Endnu engang blev kursen sat mod Tjekkiet

Endnu engang blev kursen sat mod Tjekkiet

Nærmere bestemt Tjekkiets største skiområde, Cerna Hora i Krkonose bjergene med et pitstop undervejs dertil i skiområdet Jested i Jizerské bjergene.

1. stop - på ski i Jested.

Jested får nok ikke en klokke til at ringe hos ret mange danske skientusiaster, men for de arkitektur-interesserede er Jizerské-bjergene et kendt sted. I dette område finder man nemlig egnens anerkendte kulturelle monoment Hotel Jested, som er blevet et symbol for regionen. Netop dette hotel boede vi på.

I de samme bjerge finder man skisportsstedet Jested lige i udkanten af byen Liberec. Området vælter sig ikke i pistekilometer, men de lige knap 10 km pister fordelt på 12 ruter, er rigtig fine og passer perfekt til en dag eller to på ski.



I et skiområde af en sådan relativt beskeden størrelse skulle man tro, at du kun ville finde træklifte, men her overrasker de virkeligt; en kabinelift og tre stolelifte sørger for at liftkøer praktisk talt er ikke-eksisterende. Desuden betyder det, at du næsten kan komme rundt på hele bjerget uden brug af træklifte, det er da klasse!


Pisterne minder meget om dem man finder i Sverige og Norge, og der er noget for enhver smag. Lige fra blå og sorte pister til en moderne snowpark. Områdets klima betyder som regel masser af sne, og skulle natursneen svigte, har området et veludbygget kunstsneanlæg, som dækker så godt som alle pisterne.

Med på moden er Jested Ski Resort også - de tilbyder også den velkendte tjeneste Skiline, der giver skiløbere mulighed for at tracke deres antal kørte pistekilometer, samt hvor mange ture der er blevet kørt med de enkelte lifte.


Science Center og Aquapark

Har man brug for en pause fra skiløbet kan man som familie nemt brug et par timer på IQ Landia Science Center, som er den nærliggende by Liberecs svar på Eksperimentarium. Desuden kan wellnesscenteret og Aquapark Babylon varmt anbefales. Så er der underholdning og sjov til et par gode eftermiddage.

Langrend i spitzenklasse!

Da vi var forbi var stemningen i området udover det sædvanlige, da et af Tjekkiets største langrendsløb løb af stablen, Jizerská 50. Et langrendsløb som i 2018 runder et skarpt hjørne og fylder 50. Løbet er selvfølgelig en del af Worldloppet, som er en sammenslutningen af de bedste langrendsløb fra hele verden.


Final destination: Cerna Hora – 1 liftkort – 5 områder

Ønsker man et større og mere udfordrende skiområde, bør man besøge Cerna Hora. Cerna Hora er nemlig Tjekkiets største skiområde med hele 41 kilometer fordelt på fem sammensatte skiområder, som du får adgang til med kun ét liftkort. Her findes desuden den eneste ottepersoners-gondol i hele Tjekkiet, samt utallige moderne stolelifte med varme i sæderne. Udover det udfordrende område, finder man samtidig børneområder af højeste klasse, med skiskoler, børnepasning og meget mere. 11 shuttlebusser som gør det nemt at komme rundt mellem de forskellige skiområder.


En personlig favoritaktivitet udover de endeløse timer på pisterne er den 3,5 kilometer lange downhill rute specielt designet til bobslæde - en fantastisk sjov oplevelse, som virkelig kan anbefales!


Desuden kan området prale af mere end 70 kilometer velpræparerede langrendsløjper, som snor sig rundt mellem områdets smukke bjerge.


Hyggelig by til billige penge

Skiområdet, Cerna Hora, ender nede i byen Janské Lázn?, som på trods af sin beskedne størrelse er et besøg værd i sig selv. Byen er med sine store klassiske bygninger, bypark og store plads i centrum rigtig hyggelig, og er et fremragende alternativ til Østrigs hyggelige skibyer. Janské Lázn er en gammel spa-by som siden 1930’erne har nydt godt af, at folk fra hele Europa kom til byen for at slappe af i byens termiske bad.

Prisniveauet er generelt lavt i Tjekkiet, så uanset hvor du tager hen, skal du virkeligt arbejde for at det bliver en dyr tur. Hvis vi måler på fadølsindekset, kan en fadøl i Cerna Hora erhverves for 10 - 12 kroner, hvilket er lidt lavere end det populære Spindleruv Mlyn, som mange danskere efterhånden har besøgt.


> Læs mere om skiferie i Tjekkiet her.

> Søg skirejser til Cerna Hora her.

Udgivet af: Rasmus Bragh Schulz

Rejsebureauer til Cerna Hora
Fakta om Cerna Hora
41 pister i alt
18 km blå
22 km rød
1 km sort

Lifter: 43 stk. / 35.970 pers/time

Slæbelifter: 30
Tog/baner: 5
Stolelifter: 7
Kabinelifter: 1

Mere om skiferie i Cerna Hora

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen