Carving-skien

Introduktion til carving-skien...

Kender du fornemmelsen?... du ser en snowboarder komme susende nedover pisten i optimalt runde og skærende sving. Det eneste han efterlader sig er lyden af noget alt for stort tøj der blafrer i fartvinden, og en 2 centimeter dyb rille i sneen der er formet som en halvbue.

Du har længe drømt at køre lige så runde og smukke sving som ham snowboarderen i det underlige tøj, men døjer endnu med at du rutcher mere eller mindre kontrolleret rundt i noget der er alt andet end et skærende sving.

"Let's carve the curves"

Nu har du muligheden... Næste gang du er på ski, så prøv og se om du ikke kan få fat i et par carvingski.

Og hvorfor nu vælge Carvingski?

Carvingskien har på grund af sin opbygning og store taljering en række egenskaber der gør at skiløberens bevægelser nemmerere overføres til skien. Det eneste man skal gøre for at slå et perfekt sving er at kante sine ski... Op på kanten med skien, så kører den næsten svinget for dig. Man holder snekontakten og rutcher ikke.

Dette betyder naturligvis, at man ikke bliver så træt som man normalt ellers gør på mere traditionelle ski, hvor hvert eneste sving næsten kan føles som en kamp mod naturens kræfter. Man behøver ikke så voldsomme eller store bevægelser op og ned for at svinge. Skiene drejer nemt uden at have brug for den store aflastning.

Dette er ikke ensbetydende med at skiløbet så pludselig bliver kedeligt og "for nemt". Der vil stadig være masser af udfordringer tilbage, man kan blot få flyttet fokus til nogle andre ting, og måske sætte sine mål lidt højere end ellers. Målet bør stadig være det legende, lette og dynamiske skiløb. Med et par carvingski er dette mål blot blevet nemmere at opnå... også uden at man behøver være verdensmester.

En ski til alle

Det er ikke for meget sagt at carvingski er en god idé til næsten samtlige typer af skiløbere.

"En typisk carving-ski - bemærk den smalle talje"

Nybegynderen kan opnå store fordele ved at bruge carving-ski, fremfor traditionelle ski under indlæring af svingteknik. Begyndere på en næste flad bakke oplever, at de med små bevægelser i knæ- og forled kan få skiene til at svinge. Dette giver en nogle noget bedre oplevelser fremfor at kæmpe sig rundt i et plovsving på nogle iøvrigt alt for stive og lange traditionelle ski.

Det er således muligt for en dygtig begynder helt at "eliminere" plovsvinget og starte direkte med noget der ligner de sving med paralelle ski som de fleste drømmer om. Med et par carving-ski får begynderen typisk en bedre fornemmelse for at kante sine ski korrekt.

Også middelgode skiløbere kan få meget ud af et par carving-ski. Der hvor de fleste skiløbere har problemer er gennem styringen af selve svinget. Med en carving-ski bliver denne styring noget nemmere, og svinget bliver derfor mere skærende. Endvidere bliver man som nævnt ikke så træt som med en traditionel ski, hvorfor man kan søge nye udfordringer eller blot stå på ski indtil den "sidste lift lukker".

For de sande eksperter - konkurrenceløberere, skiguider, instruktører og hvad de ellers kalder sig - kan carving-ski også være en oplevelse. Som ved traditionelle ski findes der også med carving-ski en lang række forskellige modeller og typer. Rigtigt dygtige skiløbere vælger typisk den afart af carving-ski der kaldes "racecarvere".

Og hvad med skiteknikken?

I meget lav fart kan du under normale sneforhold svinge kun ved at kanteskiene. Det nye for dig som skiløber ligger i at det i mindre grad end med traditionelle ski er nødvendigt at kunne holde balancen på den yderste ski.

Fordi en carving-ski er blødere end normalt er det ikke nødvendigt at presse næsten hele kroppens vægt gennem yderskien for at få den bøjet (og dermed klar til at svinge). Det er muligt at udføre svinget uden at bevæge dig ret meget hverken frem/tilbage eller op/ned. Vejen frem mod flere sammenhængende sving bliver på den måde noget nemmere, fordi de fleste vil opnå en følelse af tryghed og selvtillid som vil være motiverende og dermed selvforstærkende.

Gode skiløbere vil naturligvis have større forudsætninger for at udnytte potentialet i en carving-ski. For virkelig at få udbytte af skiens egenskaber er det en god idé at indarbejde en lidt lavere position end normalt. På den måde bliver man mere bevægelig fra hoften og nedefter.

Målet er at overkroppen for så vidt muligt skal være rolig og følge det man kalder faldlinien på bakken, samtidig med at benene pendler fra side til side. Hastighed og svingradius reguleres gennem kantning med en kombination af det man kalder indoverlæning (ispind) og hofteknæk. Dette giver - hvis det udføres korrekt - ekstremt rene og skærende sving. Efter nogen tilvending er der så enkelte der smider skistavene og begynder at gøre snowboarderne efter.

 

"Livet er for kort til rutch"

Hvad er det egentlig der gør en carving-ski speciel? De væsentligste forskelle fra en traditionel alpin-ski, er primært at skien er blødere, kortere og har en større taljering.

At skien er blødere betyder blandt andet at den er nemmere at deformere og dermed svinge på. Tidligere, når man lavede bløde ski havde det den "hage" at så føltes de typisk også urolige ved højere hastigheder og/eller kørsel på hårdt (iset) underlag. Materialerne der bliver anvendt i dagens ski er efterhånden så gode at det er målet at lave bløde ski som samtidig virker stabile.

En carving-ski skal vælges noget kortere end traditionelle ski... En hovedregel siger 15-25 cm kortere end dine vanlige ski. Skien bliver noget mere livlig og letsvingt, når man korter ned på længden. Men samtidig må du så lide det eventuelle prestigetab der er i at stå i kabinen op til toppen med de korteste ski... du må blot trøste dig med at du så vil vinde den tabte prestige tilbage når I skal ned af bjerget igen :-)

I 80'erne og i starten af halvfemserne havde man lidt indtryk af at der ikke skete så pokkers meget med udviklingen af skiene. Når de sendte nye modeller på markedet var der ikke sket meget andet end at de havde fået en ny lakering i årets modefarver, og prisen var steget en anelse.

Men siden dengang er udviklingen af både alpinski, men også telemarkski gået meget stærkt. Denne udvikling tog primært udgangspunkt i storslalomskiene der blev/bliver brugt i world cuppen.

Resultatet af de nye materialer og produktionsmetoder er primært at det i dag er muligt at lave ski med et mere optimalt forhold mellem det man kalder torsionsstivhed (vridningsstabilitet) og skiens bøjelighed (flex i længderetningen).

Dette betyder blandt andet at man kan lave ski med større indsving (talje) uden at torsionsstivheden bliver forringet. En høj torsionsstivhed er nødvendig for at kunne sikre at skien kan blive på kanten på også hårdt underlag og i stejlt terræn.

En ski med større indsving forudsætter nødvendigvis et blødere flex for at man kan udnytte indsvinget på skien. Det skal med andre ord være muligt at bøje skien så meget at man kan presse kanten på skien ned i sneen i hele skiens længde. På den måde danner skien bue i sneen som giver svingets radius.

Hvis du har været på dansk skiskole har du sikkert hørt sætningen: "En kantet og belastet ski drejer". Det er dette man udnytter i ekstrem grad med carving-ski. Forstår du sætningen er du kommet langt med dit skiløb... forstår du den ikke... tjah, så vil jeg anbefale dig en tur omkring en skiskole :-)

I "gamle" dage når man lavede ski med stort indsving og blød flex kunne disse oftes kun anvendes som offpist-ski, fordi de simpelthen ikke var torsionsstive nok. Ved kørsel på piste var det stort set umuligt at stå fast... forestil dig at dine ski var lavet af vingummi og din opgave lød på at du skulle få kantgreb og stå fast nedover en stejl og iset piste. Ikke nogen nem opgave kan jeg afsløre.

Modsat var det altså nødvendigt når man havde behov for de torsionsstive til hårde pister og konkurrencekørsel, nødvendigt at lave en ski med lille flex, hvorfor indsvinget også måtte begrænses tilsvarende.

Problemstillingen er altså lidt, at man gerne vil opnå en ski med en vis blødhed i den ene retning (længderetningen), mens det på tværs af skien helst ikke må være for blød. Denne problemstilling er om ikke løst, så i al fald blevet væsentligt mindre de sidste par år.

Tidligere var det også helt normalt at bedre skiløbere havde et par ski pr. disciplin... Een til offpist, een til store sving i høj fart, een til kortere sving. Med carving-ski nærmer vi os en hybridski som kan anvendes i næsten alle former for terræn og i al slags føre.

Oprindeligt talte man blot om "carving-ski" som een ski. Dette billede er dog naturligvis blevet lidt mere kompliceret de sidste par år. I dag findes der mange forskellige typer af carving-ski. Eksempelvis racecarvere og funcarverere som de to "yderpoler".

I bund og grund skal du ikke bekymre dig ret meget om alle de forskellige typer. Carving handler om at køre skærende sving på en enklere måde end tidligere, og så er det egentlig ligegyldigt hvad de forskellige producenter kalder deres ski af smarte ting.

Erfaringen viser dog at man med fordel kan starte med de mere moderate varianter, for derefter senere at søge mod ski med mere radikalt indsving/talje.

Køb dine ski hos Skisport:
Se udvalget af ski her