Canada Dagbog

Efter lang tids venten er dagen endelig kommet for årets skioplevelse, 15 dages skisafari i Canada?

2. marts i Banff:

Der er arrangeret et samlet check-in for alle deltagerne på turen, som tæller 35 personer inkl. 1 rejseleder fra MyTravel og en fotograf. Vi starter med en kort flyvetur til London (1 time 50 min.), hvor der bliver strukket ben i ca. 1½ time inden turen går videre med Air Canada henover bl.a. Grønland og de sidste 4 timer henover dette gigantiske land CANADA !!

Kl. 15.00 træder vi ud på Canadisk jord, nærmere bestemt Calgary. Byen med ca. 1 million indbyggere hører til blandt de mest velhavende i Canada primært pga. olie industrien.

I lufthavnen bliver vi hentet af vores egen bus som kører forbi Calgary Downtown, det olympiske anlæg og derefter ud i det vilde vest, som i første omgang består af prærie og en lang lige landevej?

Efter ca. 1 times kørsel, støder vi på en mur som står i skarp kontrast til den prærie vi har kigget på det sidste stykke tid. Det er naturligvis bjergkæden "ROCKY MOUNTAINS" vi nærmer os.

Kort efter kører vi ind i Banff Nationalpark, som er Canadas anden største nationalpark.

Vi er nu fremme ved vores første destination på turen, Banff. Vi kører igennem byen som er bygget op i bedste western stil med en lang hovedgade fyldt med restauranter, barer, sportsforretning, "malls" og souvenirforretninger.

Vi stopper ved hotellet " Ptarmigan Inn", dette hyggelige hotel udgør vores base under opholdet i Banff.

En lille smule "jet-lag" kan man ikke undgå, så efter en stor steak på "Wild Bills Saloon", er det så småt ved at være sengetid.


Vores hotel i Banff med Cascade Mountain i baggrunden

3. marts - Offpiste i Lake Louise

Overraskende frisk kl. 06.00 er det tid til at stå op (ja, der er såmænd også fordele ved jet-lag) og kl. 07.00 står det meste af gruppen forventningsfulde og i ski tøjet klar til en gang "american breakfast" med pølser, bacon, pandekager og hvad der ellers hører til.

Nu er vi endelig nået til det hele turen drejer sig om, skiløb !!!

Banff ligger som sagt i en nationalpark, hvilket betyder man kører i skibusser ud til et af de 3 skiområder, Lake Louise, Sunshine Village, og Mount Norquay. Det skal dog siges at skibusserne ikke kan sammenlignes med det vi typisk kender fra alperne.

Her er der virkelig service på, det venlige personale hjælper med at få skiene i baggagerummet og der er siddepladser til ALLE, og hvis ikke kalder de såmænd bare på en bus mere. Mange bruger tiden til lige at få den sidste kaffetørst slukket med et bæger fra Starbucks, eller for andres vedkommende en lille lur efter aftenens/nattens strabadser.

Da vi står der ved hotellet og venter på dagens første skibus, ser vi for alvor de smukke bjerge. Mest bemærkelsesværdigt er dog da solen kigger op over "Cascade mountain" som tårner sig op over byen. Nu begynder det virkelig at krible i benene?

Vi vælger at tage til det største af områderne "Lake Louise", her på den første dag, og det skulle vi ikke fortryde.

Solen skinner, der er for nyligt faldet 20 cm. sne og vi boltrer os i de fantastiske "bowls" som ligger på bagsiden af bjerget. At der oven i købet ligger et lille lag frisk powder gør det jo ikke det hele mindre spændende.

Naturen er enestående, der er stort set ingen mennesker og stilheden er slående, for foden af bjergene ligger der bredde dale med så tæt bevoksning, at det mest af alt minder om en jungle. Højere oppe er bjergene rå og klippede med nogle fantastiske formationer som vel bedst kan sammenlignes lidt med dolomitterne "derhjemme" i Europa.

Frokosten er naturligvis en god gang udendørs "Barbeque" i solen, og består af et par solide cheese burgers.

Da vi kommer tilbage til hotellet, mødes vi i hotel-baren med flere andre fra vores gruppe, bl.a. nogle stykker der har været på ski i Sunshine Village. De omtaler Sunshine på en måde, at vi hurtigt beslutter det er der vi skal løbe den følgende dag.


Fantastisk udsigt fra Lake Louise området.


Banff Avenue med Cascade Mountain i baggrunden.

4. marts - På ski i Sunshine Village

Vi står igen i skitøjet og venter på at morgenmads restauranten åbner kl. 07.00, lidt øm i benene fra gårsdagens strabadser. Det ser ud til at vejret igen bliver fantastisk smukt, og så er det ellers bare afsted til Sunshine Village.

Sunshine Village har det højeste skiløb i Canada, og er kendt for 100% naturlig sne og masser af den. Vi bliver ikke snydt og får en fantastisk dag på ski i dette smukke landskab. Sunshine er også kendt / berygtet for "Delerium Dive" som ligger højt på enhver ekstrem skiløbers liste, vi har dog ikke det nødvendige udstyr med (lavinesøger, skovl osv.) så det må blive på et andet tidspunkt.

Om aftenen har ca. halvdelen af gruppen valgt at tage med den lokale Banff hockey bus ind til Calgary og se de lokale helte Calgary Flames spille en NHL kamp. Resultatet husker jeg ikke, men et show i ægte amerikansk/canadisk stil har de i hvert fald fået.


Calgary Flames hjemmebane med Dowtown i baggrunden.


NHL er ikke for sarte sjæle.

5. marts - Endnu en dag i Lake Louise

Vi har overhovedet ikke fået nok af Lake Louise, og vælger at bruge vores sidste hele dag i dette fantastiske område. Denne gang bruger vi mere tid på pisterne, som er i rigtig god stand og igen er der stort set ingen mennesker.

Da det er vores sidste aften, spiser vi på "Grizzly House" som er kendt for en meget speciel fondue, bl.a. med alligator og hajkød, og selvfølgelig en god gang chokolade fondue til dessert?


Calgary Flames hjemmebane med Dowtown i baggrunden.


Calgary Flames hjemmebane med Dowtown i baggrunden.


Calgary Flames hjemmebane med Dowtown i baggrunden.


Calgary Flames hjemmebane med Dowtown i baggrunden.

6. marts - Skiområdet Mount Norquay

Det er vores sidste dag i Banff, og vi får hurtigt checket ud fra vores værelse og sat bagagen ned i vores bagage rum.

Vi skal først køre fra Banff kl. 17.00, så vi har masser af tid til at udforske det lokale skiområde Mount Norquay.

Området er ikke specielt stort, men det ligger dejlig tæt ved byen?.(ca. 10 min. med bussen)

Vi bliver hurtigt positivt overrasket, vi er stort set de eneste på bjerget, og mere velpræperede pister skal man lede længe efter. Det bliver en fantastisk dag med masser af "cruise" på pisterne. Sidst på dagen vælger vi dog en "ensom og isoleret stollift" som fører os op til nogle seriøse sorte pukkelpister !! (Double diamonds bliver de kaldt)

De eneste vi stort set møder i løbet af dagen, er andre fra vores gruppe der har fået samme ide som os, superhyggeligt og alle er efterhånden ved at lære hinanden rigtig godt at kende.

Kl. 17.00 bliver vi hentet på hotellet, og kører mod vores næste stop Golden som ligger for foden af det nye hit i Canada, "Kicking Horse"?.

Banff har været en rigtig god oplevelse, eneste minus vi fik aldrig set en puma, bjørn, eller en elg. Delerium dive blev det ikke til, måske næste år !!


Suveræne pister i Lake Louise.


Flot natur på vejen fra Banff til Lake Louise.


Fondue på Grizzly House?ikke dårligt!


Barbeques finder man overalt.

Golden/Kicking Horse

Efter et par timers kørsel gennem Rocky Mountains, når vi frem til den gamle mineby, Golden.

Ikke lige det man forbinder med en skisportsby, stedet er fyldt med Pick-up trucks, moteller, skovmands skjorter, landevejs hoteller og "diners", med andre ord vi er for alvor kommet til "det rigtige Canada".

Hotellet er fint, værelserne er store og flotte (det er de generelt alle stederne), der er indendørs pool, og det virker som om hotellet synes det er lidt spændende der kommer en gruppe skiløbere helt fra Danmark.

Kicking Horse blev indtil for få år siden, primært benyttet til Heli-skiing, men efter der blev bygget en ny hurtig lift helt op til toppen har stedet opnået en slags kultstatus. Man kommer til Kicking Horse for det de lokale kalder "deep and steep" dvs. højdemeter og stejlt offpiste. Der findes dog også masser af pister for begyndere og mellemgode skiløbere.


Superdag på Mount Norquay.


Mount Norquay set fra restauranten.


Kort før bussen henter os og vi vinker farvel til Banff.


...og vores dejlige hotel, Ptarmigan Inn.

7. marts - Powder sne i Kicking horse

Det har sneet en stor del af natten, og småregner da vi står op, ikke den allerbedste udsigt til dagens skiløb. Vi bliver hentet af en lille lokalbus som kører os de ca. 15 min. op ad bjerget, den lokale chauffør har som så mange andre Canadiere "danske rødder" og fortæller stolt at han da godt kender lille Danmark !!. Hurtigt slår regnen over i sne, og inden vi når selve skiområdet er det begyndt at klare op. Det er et dejligt syn der venter os da vi kommer helt frem, masser af sne og solskin, og lige foran os ligger bjerget alle taler om KICKING HORSE.

Vi hopper ind i gondol liften som kører os helt op på toppen, nu forstår vi pludselig hvad der har gjort Kicking Horse så populært !!. Store åbne "bowls" til begge sider fyldt op med "ægte powder", super skiløb mellem træerne og længere nede en god blanding af pukkelpister og velpræperede pister.

Turen fra top til bund er lang, men da vi når bunden er der ikke så meget diskussion, det er bare op igen, op til den fantastiske powder !!!

Udover skiløbet, kan Kicking Horse bryste sig af den bedste bjergrestaurant i Canada. Eagle Eye som ligger helt oppe på toppen var en ren fornøjelse, og med en fantastisk udsigt over Purcell bjergkæden kan man nyde et kvalitets måltid. Det var nok heller ikke helt tilfældigt at vi mødte stort set hele vores gruppe heroppe begge dage vi var i Kicking Horse.

Om aftenen var der et par stykker fra gruppen, som vil ud og se lidt på lokalmiljøet, og det skulle efter sigende have været noget af en oplevelse, Golden er ikke nogen skiby med masser af turister så man kommer virkelig i kontakt med lokalbefolkningen !!!
På vej mod "Redemption Ridge" i Kicking Horse.


Eagle Eye, restauranten set indefra.

8. marts - Skiløb med masser af sne

Hele gruppen mødes kl. 08.30 hvor vi bliver hentet og kørt tilbage op til skiområdet, hele dagen går med superskiløb på trods af at sneen i perioder vælter ned (her var det en stor fordel at Kicking Horse har masser af skiløb inde mellem træerne)?

Kl. 17.00 bliver vi hentet på hotellet og vi kører videre mod næste stop, Silverstar?.

Golden/Kicking Horse har været en sjov og meget anderledes oplevelse og skiløbet er helt i topklasse

Ski-in ski-out i Silverstar

Efter ca. 5 timers kørsel når vi frem til Silverstar, og vi har samtidig bevæget os væk fra Rocky Mountains og ind i Okanagan valley. Naturen her er mere "blød i formerne" og bjergene ikke så høje. Til gengæld er området kendt for den bedste sne i Canada, og det skulle vi så rigeligt få lov at opleve !!

Byen er en rigtig lille western by, og minder mest af alt om en lille "disney-kulisse" i masser af farver. Alt er pænt og nyt og stedet lever virkelig op til begrebet "ski-in ski-out", man kører simpelthen på ski igennem hovedgaden og direkte ud på pisten?

Da vi begynder at køre op af bjerget til Silverstar, begynder det at sne og ved ankomsten til idylliske Silverstar sner det ret kraftigt. Vi bemærker hurtigt at der i forvejen ligger ca. 1 meter sne på alle hustagene, så forventningerne til morgendagen er tårnhøje.

Efter en god gang "nachos" og lidt livemusik på en lille lokal cowboybar, er det tid til lidt søvn efter en god lang dag.


Idylliske Silverstar "hovedgade".

9. marts - Canadas bedste Powder overalt

Lad mig slå fast med det samme, det vi oplevede 9 marts fås simpelthen ikke bedre?!!! Det sner stadigt kraftigt om morgenen, ca. kl. 08.30 klarer det pludselig op og der ligger en dyne af det de lokale siger er Canadas (og formentlig verdens) bedste Powder overalt!! Alle fra gruppen springer ud i det der viser sig at være helt fantastisk, selv på pisterne kører vi i denne helt lette powder til op over lårene og overalt hører man ikke andet end yeeeeeha, og andre høje "glædesudbrud". Silverstar er fyldt med skovpister, og de forhold vi fandt mellem træerne er noget man sent glemmer..!! Dagens suveræne oplevelser, blev flittigt vendt til afterski på den hyggelige afterski bar. Hotellet i Silverstar havde udendørs Jacuzzi, og at ligge der med sne omkring sig, en stjerneklar himmel og ikke mindst dagens skiløb i baghovedet gav en helt unik følelse af glæde.


Billederne taler vist for sig selv.

10. marts - Skiløb på Double diamond pister

Der er stadig masser af powder overalt, og vi benytter muligheden for at prøve nogle af stedets mange "double diamond" pister (svarende til det man kan kalde "mørkesorte" pister). Pistenavne som "No knees", "Where´s Bob" og "Cowabunga" er vel egentlig meget sigende?

Silverstar har 2 hovedområder det ene primært med blå og grønne pister, og det andet primært diamonds og double diamonds pister.

En større del af gruppen havde valgt at bruge dagen på en snescooter safari som bragte dem langt ud i vildmarken, og resultatet var ikke til at tage fejl af, der var blevet "kørt igennem".

Vi kørte fra Silverstar kl. 17.00, alle med et stort smil på læben, og et "vi ses forhåbentlig igen" !

Vi kører nu væk fra Okanagan Valley og mod Whistler og Coast Mountains. Det er turens længste stykke og pga. kraftigt snefald undervejs er vi først fremme på vores hotel ca. kl. 01.00.

11. marts - Skiløb på Whistler bjerget

Whistler er Nord Amerikas største skiområde, og lidt af en kontrast til Kicking Horse og Silverstar. Her er masser af mennesker og "gang i byen". Lidt mere europæisk i sin stil og tydeligt bygget til skiløbere og turisme. Der er masser af restauranter, barer, diskoteker, og forretninger, de fleste samlet omkring den hyggelige bilfri bymidte.

Whistler byder på masser af pister (mere end 200), og her findes alt lige fra gletscher, pukler, brede boulevarder, og masser af skovløb.

Skiløbet foregår på de 2 bjerge Whistler og Blackcomb, og vi beslutter at lægge ud med Whistler bjerget. Ligesom i Silverstar er der her tale om ski in/ski out og efter et par min. gang fra hotellet står vi klar ved liften. Her i Whistler findes der flere restauranter i skiområdet, og allerede på vej op med liften spotter vi et par gode "kaffe-steder".

Vi tager helt op på toppen, hvor der er et godt mix af velpræpererede pister, nem adgang til off-piste, og masser af "korridor løb". Efter snart 14 dage på ski rundt i Canada, er det meget tydeligt at canadierne er nogle store legebørn på ski. Man kan løbe næsten overalt og det er meget sjældent man støder på afspæriringer osv., her er det i høj grad "frihed under ansvar" der gælder og der løbes på ski stort set overalt inde i skoven, ned gennem korridorerne, stejle hang osv?.

Whistler bjerget alene er mere end rigeligt til den første dag, og turen ned til den lille hyggelige by "Creekside" kan varmt anbefales. Det er en god lang tur helt oppe fra toppen, så det var en velfortjent frokost vi indtog i Creekside.

Efter en god gang afterski, var vi ude og kigge lidt på "Whistler by night", og man må sige der er masser at vælge mellem både hvad angår restauranter, barer, diskoteker osv.


På toppen af Whistler bjerget.


Symbolet for vinter OL 2010.

12. marts - Heliskiing i Whistler

Vi er ca. 10 pers. fra gruppen som har valgt at benytte Whistler til at realiserer en gammel drengedrøm om heliskiing. Whistler er et rigtig godt sted til Heliskiing, der findes mange rigtig gode bureauer som tilbyder dagsture med helikopter i Whistler.

Efter et informationsmøde kl. 7, kører vi ca et kvarter op til et såkaldt "heli-spot" hvor helikopteren holder klar. De fleste har dagen før været nede og bytte deres ski, så de nu er udstyret med "big-fats" som er ekstra brede og særdeles velegnet til dyb-sne. Efter yderligere instruktion bliver vi sluppet løs, og drømmen er pludselig blevet til virklighed?

Det mest normale er at man køber 2-4 helikopterløft afhængig af niveau, under alle omstændigheder tager det hele dagen. Man kan dog tilkøbe ekstra løft hvis man har overskud til ekstra ture?

Da vi kommer tilbage til Whistler by, er der arrangeret fælles afterski for alle der var med på heli-skiing på "buffalo-bills" vi sidder med store smil og ser videooptagelser fra dagens heli-skiing , Det ender med at vi alle køber et videobånd af os selv, på vej nedover den "hvide dyne"? (Det er nemmere at forklare en så stor oplevelse, ved hjælp af billeder når man kommer hjem?)

Heli-skiing koster ca. 3.000,- for en dag, men vi blev enige om at det var alle pengene værd!!


Heli-skiing i Whistler.

13. marts - Skiløb på Glacier ruten

Vores sidste hele dag på ski i Canada i denne omgang, vi ville jo allerhelst på heli-skiing igen, men vi "nøjes" med at udforske det andet af de 2 store bjerge i Whistler, Blackcomb bjerget.

Vi har fået fortalt at området omkring "seven heaven" skulle være fantastisk, og det må siges at holde stik. Efter et par timer fortsætter vi længere op til Blackcomb glacier park som byder på brede boulevard pister og suveræne sneforhold. Fra toppen af den øverste lift, kan man med en kort gåtur komme over "bjerg-ryggen" hvorfra der er åbnet op for en fantastisk tur ned af bagsiden af "Blackcomb glacier park". Der er ikke decideret pister, men vel nærmere det man kan kalde en skirute som længere nede rammer ind i en blå pist. Den bringer os tilbage til forsiden af Blackcomb, en fantastisk flot og meget lang tur ca. 11 km..


Indgangen til "Blackcomb Glacier Park".


Det første stykke ned af ruten.


Det sidste stykke inden vi rammer den blå piste.


Whistler by med Blackcomb bjerget i baggrunden.

14. marts - Skiløb på Blackcomb bjerget

Efter en hurtig morgenmad er det hurtigt ud på ski igen, vi tager tilbage til Blackcomb, da vi faktisk ikke nåede så meget dagen før udover Glacier ruten. Dagen går med at udforske de mange pister, og lidt "action" inde i den veludviklede "fun-park", vi presser det sidste skiløb ud af benene inden vi ca. kl. 15 kører tilbage til hotellet og gør os klar til at blive afhentet kl. 17 hvorefter turen går til det sidste stop, Vancouver.

Vi havde 4 dejlige dage i Whistler, som udover superskiløb også er garant for et yderst livligt natteliv !! (helt klart en fordel at Whistler lå sidst på turen, så det værste jet-lag var væk og man kunne holde sig vågen efter 22 !!)

At Vancouver / Whistler er vært for OL i 2010, skinner tydeligt igennem og det er ikke meget der er overladt til tilfældighederne.

Ligesom de andre steder vi har besøgt har servicen været helt i top, man bliver konstant mødt af "how are you this morning, have a great day, enjoy the snow" osv. I modsætning til Europa, taler folk sammen på kryds af landegrænser, og man kan være sikker på en god snak i liften hvad enten det er lokale canadier, folk fra Hawaii, New York, eller australien. Canadierne er meget stolte af deres land, og vil gøre alt for at deres gæster har det godt.


Man støder på det smukke flag overalt.

Vancouver - Sea to sky highway

Turen fra Whistler til Vancouver er enorm smuk og lever op til sit navn "Sea to sky highway", vi gør på vejen et enkelt stop så man kan kigge udover bjergene og stillehavet.

Efter ca. 2 timers kørsel, skyder Vancouver Downtown op, og vi kører til vores hotel beliggende på hovedgaden "Robson Street".

Som en god afslutning på turen spiser vi sammen hele gruppen på hotellets restaurant som ligger på 42 etage. Der er en fantastisk udsigt udover byen, og det bliver kun bedre af at restauranten roterer stille og roligt mens vi nyder "det sidste aftensmåltid" i Canada.


"Sea to sky" set fra bussen udover stillehavet.


Vancouver by night fra restauranten


Robson street i dagslys.

15. marts - Shopping i Vancouvers malls

Vejret er ikke det bedste, så i stedet for en tur i Stanley Park, eller en tur med vandflyver benytter de fleste dagen til at få klaret det sidste shopping i Vancouvers mange forretninger og malls, inden vi bliver hentet på hotellet og kørt til Vancouver lufthavn?.

Turen er ved at være slut og det har alt i alt været helt suverænt og en ski oplevelse udover det sædvanlige. Udover skiløbet har turen budt på masser af natur og kulturelle oplevelser. Ikke mindst canadiernes enorme gæstfrihed og høje service niveau er noget af det der bliver snakket rigtig meget om i gruppen. Og så var der jo lige 9 marts i Silverstar !!!

Canada we´ll be back

Nyttige Links:
Se kort over Lake Louise - klik her
Læs mere om skiferie i Lake Louise