På skisafari i Canada

Canada byder på masser af vild natur og ditto dyr - bjørn, elg (moose), wapiti-hjort (elk), los og mange andre. Det var nu ikke dem, der er målet for påskens "safari" til det vestlige Canada, men deri

Skisafarien kommer omkring hele tre skidestinationer i en radius af 130 - 300 km fra Calgary, der i 1988 var vært for vinter-OL. Områderne er kendt for stor snesikkerhed. Ikke mindst omkring byen Banff, hvor der plejer at falde op til 10 meter pr. vinter. I år er det dog det østlige Canada, der nærmest er druknet i sne, mens man her vestpå har fået langt mindre end sædvanligt. Dog rigeligt til at tilfredsstille vores skilyster i en uge.

Vi starter i Panorama Mountain Village. Et fremragende skiresort med pister i alle sværhedsgrader fra grøn via blå og sort til dobbelt sort (double diamond), som mildt sagt er pænt stejle. Men hvad med de røde? - Tja, dem springer canadiernes klassificeringssystem over.

Man bor pænt og pistenært i Panorama Mountain Village.

I Panorama kan man løbe på ski omtrent til døren, næsten uanset hvilken af de mange ferielejligheder man bor i. Og afstanden til liften er kort.

Heliskiing i knæhøjt pulver

Hovedattraktionen er dog mulighederne for heliskiing i de nærliggende Purcell Mountains, hvor et kæmpe område er reserveret til formålet. Med den næsten uberørte og tørre pulversne (champagne powder), som Canada er så berømt for.

Heliskiing i Purcell Mountains. Her kan man boltre sig i den næsten uberørte og knæhøje pulversne (champagne powder), som Canada er berømt for.

Jeg vælger at stå over grundet manglende tro på, at offpiste-færdighederne rækker til fuldt udbytte af den lidt dyre fornøjelse. Men de rejseledsagere, der tager med på heldagsturen, vender hjem med røde kinder, stjerner i øjnene og vilde beretninger om nedfarter i blødt pulver til knæene - og nogen gange langt højere.

Tre løft er inkluderet i standardpakken. Heliski-firmaet er denne dag i gavehjørnet og forærer deltagerne en ekstra tur. Enkelte bliver så bidt, at de for forholdsvis få canadiske dollars køber yderligere ét til to løft.

Jeg tager i stedet på en guidet snescootertur til en bjergtop i nærheden med tid til både naturoplevelser og motoriseret pistefræs. Det er også sjovt.

Pistefræs pr. snowmobile i Panorama-området er også en mulighed.

Kicking Horse sparker røv

Efter to dage går turen videre til Kicking Horse nær byen Golden. Glacier Lodge, hvor vi er indlogeret, ligger lige ud for de to hovedlifter og området neden for bjerget, hvor alle nedfarter mødes. Nemmere kan det ikke være.

I Kicking Horse går det for alvor op for os, hvorfor canadierne ikke gør områderne op i pistekilometer, men i areal. Her er det nemlig ikke først og fremmest de velpræparerede pister, der tæller. Derimod de mange muligheder for legalt offpist-skiløb ved siden af pisterne og i de tre bowler. Nedfartsmulighederne er næsten uendelige. Ned ad ultrastejle bjergsider øverst i bowlerne, over pukler, hvis man er til det, og i de lavere liggende områder ind og ud mellem fyrretræerne (pas på!).

På toppen i Kicking Horse.

Langs vejen fra lufthavnen i Calgary til Panorama så vi flokke af wapiti-hjorte, men her i Kicking Horse får vi også grizzly-bjørnen at se. Dog forsvarligt buret inde i en lille indhegning under kabineliften. Det er en ung han, der i sin tid blev fundet efterladt af sin mor, og som menneskene så tog sig af. Om sommeren bliver han lukket ud i en større indhegning, stikker jævnligt af, men kommer altid tilbage igen, når han bliver sulten!

Vores frokostsult stiller vi på den berømte restaurant "Eagle Eye" ved kabineliftens endestation. Restauranten ligger i 2.300 meters højde og har en udsigt, der siger sparto. Eksklusivt og dyrt ser det ud, men man skal ikke lade sig afskrække. Priserne er ikke højere her end nede i byen, udvalget er større, og frokostretterne er intet mindre end fremragende.

Eagle's Eye - alle tiders frokostrestaurant i Kicking Horse med en formidabel udsigt.

Skivenner og -skrøner i Lake Louise

Kicking Horse har bestemt mere end to dages skiløb i sig, men vi må videre. Næste stop er byen Banff, der med Canadas ældste nationalpark i Rocky Mountains som "baghave" byder på hele tre skiområder i omegnen, alle i skibusafstand: Lake Louise, Sunshine Village og det lille bynære Norquay.

Udsigt fra byen Banff, hvorfra der pr. skibus er adgang til tre forskellige skiområder.

Vi lægger ud i Lake Louise længst væk fra Banff, hvortil de 60 kilometer med den gratis skibus tager en times tid. Men det er hele køreturen værd. Nogle af os vælger at starte dagen med en rundvisning ved de særlige skifriends, som Canada er kendt for. Det er frivillige skientusiaster, som mod liftkortet som eneste betaling påtager sig at vise skigæster rundt i området. Fordelen ved de lokale guider er, at de kender området og kan alle de gode historier om egnen, skiløbet og menneskene omkring sporten.

Pistevisning med i Lake Louise. Skivennen Michael - den gule mand i midten - førte an, både verbalt og på ski.

Det gælder ikke mindst her, hvor vi et par timer er i selskab med George og Michael, der har nået pensionsalderen, men som både er fremragende skiløbere og levende fortællere. Turene køres på forskellige niveauer, og vi er ikke på kaffeholdet, men på det absolutte turbohold, som her kaldes "double blue". Skivennerne må nemlig ikke tages os med på de sorte pister, men de må gerne vise, hvor de er - ligesom de beredvilligt fortæller om de endnu mere udfordrende offpiste-muligheder.

Over stok og sten går det. Undervejs får de, der hænger med og når frem til guiderne, inden vi suser ned et nyt sted, alle de gode historier. F.eks. den om skilegenden Alberto Tomba, som på et tidspunkt generede en lokal official så groft, at han blev nægtet adgang til området. Det betød, at Lake Louise i flere år blev forbigået af mændenes Word Cup-tur, som Lake Louise ellers gennem flere år havde lagt styrtløbspist til.

Michael er anfører for såvel skrøner som skiløb. Ikke så underligt, da han er tidligere skiinstruktør og i de unge år medlem af det canadiske OL-opvisningshold. Det er dog længe siden, han har givet skilektioner. Ifølge kammeraten George blev han efterfølgende mangemillionær på ejendomshandel, så nu løber han kun på ski for sjov.

“ Lake Louise er et af Canadas største skiområder. Efter min mening også det bedste. „

Suveræn service i Sunshine Village

Lake Louise er det største skiområde omkring Banff og også et af Canadas største. Efter min mening også det bedste, hvorfor endnu en skidag - turens syvende og sidste - også bliver tilbragt her. Dagen før tester jeg Sunshine Village, der ligger 16 km fra Banff, og som bestemt heller ikke er at kimse ad.

På samtlige skisteder møder man uovertruffen venlighed og service set i forhold til normal europæisk standard. Det er mere reglen end undtagelsen, at liftpersonalet - mange af dem unge frivillige - hilser og kommer med opmuntrende tilråb. Ved kabinelifterne bliver ens ski taget og sat på plads i holderne. Og denne travle fredag i Sunshine Village kommer de såkaldte "fourpackers" og "sixpackers" for alvor til deres ret. Det er medarbejdere, der myndigt, men venligt sørger for, at liftstole og kabiner konsekvent fyldes helt op. Det betyder, at liftkøerne bringes ned på et absolut minimum. Vi venter på intet tidspunkt over fem - ti minutter på at komme til vejrs.

Få ulemper - mange fordele

Ulemperne ved skiløb i Canada kan koges ned til to ting: Canada ligger pokkers langt væk, så man skal regne med mindst et døgns rejsetid (jeg ser bort fra tidsforskellen) hver vej. Og så er det unægtelig lidt dyrt. Priserne er dog de senere år blevet minimeret af faldende priser på flybilletter og af den fordelagtige dollarkurs.

Når man først er der, er det ikke meget dyrere end på skistederne i Europa. Man spiser ude til en rimelig penge - dog med turistmagneten Banff i den lidt dyrere ende. Drikkevarer, især vin, koster en del mere end herhjemme på grund af høje spiritusafgifter.

Og så er der alle plusserne: Den uovertrufne pulversne, mulighederne for offpiste-løb og heliskiing, de spektakulære naturoplevelser, indkvarteringsforhold og service i top samt relativt få mennesker på pisterne og derfor næsten ingen liftkøer. Sidst, men ikke mindst canadiernes åbenhed og venlighed, som gør et vinterbesøg til en fornøjelse. Oveni kommer en lang skisæson, som flere steder strækker sig fra sidst i september til langt ind i maj.

Skisafarien fandt sted i påsken (uge 12) 2008 med Østergaard'ernes Ski og Rejser som arrangør. Også andre danske bureauer arrangerer skirejser til Canada.

Læs mere om skiferie i Canada hos DANexplore >>