Start Sæsonen tidligt med Sne, Sol og Skiløb i Cervinia
Du kan godt mærke det… kan du ik’? Vejret herhjemme gør det vanskeligt ikke at drømme sig væk. Sådan har vi det i hvert fald - vores drømme om vinterens skiture tager til i intensitet.
Den alpine world cup sæson blev skudt i gang i Sölden i weekenden, hvilket betyder, at skiløbet på gletscherne allerede er godt i gang. Næste stop for de allerbedste alpine skiløbere på worldcuppen er i Cervina/Zermatt midt i november.
Og det var netop Cervinia, vi besøgte sidste år omkring 1. december.
Transporten til Cervinia
Vi hoppede ombord på en flyver, som tog os til Torino. Herfra var der en absolut overkommelig transfer på knap et par timer. Klart overkommeligt for en spontan forlænget weekend, tænkte vi.
Cervinia: Højt og snesikkert italiensk paradis
Cervinia er beliggende i Aostadalen i Norditalien og deler grænse med Schweiz. Områdets høje placering i Alperne sikrer en tidlig og solid snemængde i november og december. I den tidlige del af vintersæsonen kan du nyde godt af mindre overfyldte pister sammenlignet med senere på vinteren.
Skiløbet strækker sig fra godt 1.500 meter over havet til Europas højeste liftbaserede skiløb i 3.898 meters højde. Den store højeforskel giver mulighed for Europas længste piste - den er hele 22 km lang.
Dog har italienerne “snydt lidt” for at opnå den titel - for du skal rent faktisk med en (omend meget kort) stolelift godt halvvejs nede for at kunne køre helt i bund og opnå de 22 km. Men en meget lang tur ned er det i al fald uanset.
Selve skiløbet i Cervinia er, som vi danskere nok elsker mest. Det er kendetegnet af gode lange og ikke mindst brede og velpræparerede pister. Her var virkelig god plads til at lade carvingskiene komme på kant og bare løbe frit nedover det smukkeste terræn.
Pisterne er generelt i den lettere ende (dvs meget brede og ikke super stejle), hvilket var ret godt for vores selvtillid til sæsonens første sving :)
Vi var der, som nævnt, meget tidligt på sæsonen, og der var endnu ikke faldet super meget sne. Ikke desto mindre var pisterne perfekte, og vi kunne uden problemer køre helt i bund til Cervinia by.
Off-pisten skulle vi dog ikke nyde noget af. Langt hovedparten af terrænet i Cervinia er over trægrænsen og dermed meget “klippefyldt” - det skulle vi ikke nyde noget af, når der ikke var mere sne.
Vi ved dog fra tidligere besøg, at der er fantastiske muligheder for store oplevelser udenfor pisterne også.
To forskellige liftkort - hvilket skal du købe ?
Som nævnt grænser Cervinia op til Schweiz. På den Schweiziske side hedder skisportsområdet Zermatt. Her er det hele lidt mere posh, lidt dyrere og lidt mere moderne.
Du kan nøjes med liftkortet, som udelukkende dækker Cervinia + Valtournenche. Her får du adgang til godt 150 km pister.
Du kan også opgradere til det “fulde internationale” liftkort, som giver dig adgang til Zermatt også. Her får du adgang til yderligere 200 km pister.
Hvilket, du skal vælge, er i høj grad op til pengepung, og hvor mange dage I skal være der.
Eksempler (sæson 2023/2024):
- 4-dages kort til Cervinia + Valtournenche: € 217,00
- 4-dages kort til hele området (inkl. Zermatt): € 305,50
Ny lift direkte fra Cervinia til Klein Matterhorn
Da vi var forbi sidste år i december, skulle den ny lift, Matterhorn Alpine Crossing, have været klar. Men grundet Corona var projektet blevet forsinket.
Liften, der nu tager dig fra Cervinia-siden direkte til Klein Matterhorn i 3.821 meters højde, står nu klar. Det er en voldsom forbedring af adgangen til det helt høje skiløb.
Bemærk, at du skal have det “fulde internationale” liftkort for at få adgang til den nye lift.
Bonustip, når I tager til Schweiz: Du skal være HELT SIKKER på, hvordan I kommer retur til Cervinia og ikke mindst HVORNÅR. Vi var ikke selv imponerede over skiltningen retur mod Cervinia.
Du har ikke lyst til at strande i Zermatt efter sidste lift retur mod Cervinia er gået. I den uheldige situation har du nemlig kun 3 muligheder:
- En mange timers lang taxatur
- En dyr overnatning i Zermatt
- .. eller at gå op.
Ingen af muligheder er voldsomt attraktive… skulle jeg hilse og sige fra en ven :)
Matterhorn er ikke længere Toblerone-bjerget
I videoen omtaler jeg Matterhorn (eller Cervino som det hedder på den italienske side) som Toblerone-bjerget. Det er faktisk en fortalelse - Toblerone må ifølge schweizisk lov ikke længere brande sig med Matterhorn som motiv.
Det skyldes, at den populære chokoladeproducent flytter store dele af sin produktion ud af Schweiz. Schweizisk lov kræver nemlig, at mindst 80 procent af en virksomheds produktion skal foregå i Schweiz, hvis en virksomhed vil bruge schweiziske elementer i markedsføringen.
Det ændrer ikke ved, at bjerget stadig er uendeligt smukt og dramatisk (og mest fra den Schweiziske side må vi bedrøve italienerne med desværre). Det ændrer heller ikke ved, at Toblerone stadig smager fantastisk og af mere.
Indkvarteringen i Cervinia
Da vi var forbi så tidligt på sæsonen, som vi var, havde vi nærmest frit valg på alle hylder, hvad angår indkvartering i byen. Vi boede fantastisk midt i byen men fremragende mad og så tæt på ski-/in-out, som man næsten kan komme. Vi skulle bare lige over vejen.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at man skal kigge sig lidt godt for, når man finder indkvartering i Cervinia.
For det første kan man risikere at komme til at bo lidt langt væk fra pister og lifte.
.. Og for det andet får man den mistanke, at store dele af Cervinia er skabt under en julefrokost på en lokal arkitektskole i 70’erne.
Jeg forestiller mig, at processen har set cirka sådan ud:
- Først har man drukket sig mod til
- Så har man taget bind for øjnene
- .. og så konkurreret om, hvem der har kunne tegne det grimmest mulige lejlighedskompleks eller hotel.
Der burde godt nok indføres slag med bukkede skistave for at bygge så grimt i så umådelig smuk natur som Cervinia ligger i. Ting gik stærkt i 70’erne - lidt for stærkt måske. Og det lider Cervinia by altså fortsat under, hvis man kommer til at bo det forkerte sted. Siger det bare
Maden - OMG
Deres udsendte har jo smag for Østrig, og har som sådan intet at udsætte på det østrigske køkken. Men altså… maden i Italien. Jeg må erkende, at det simpelthen ER en anden oplevelse.
Nu var vi kun i Cervinia i to dage. Men ingen af måltiderne vi indtog var middelmådig skimad. Vi følte os hensat til gourmet-restauranter, selv til frokost hvor vi sad i svedigt skiundertøj og tunge skistøvler. De kan altså noget med maden de italienere.
En ting vi undres over?
Der er én ting, som vi snusfornuftige skandinaver, undrede os over i Cervinia. Vi har jo gennem årtier vænnet os til at køre med skihjelm - og vi har lært vores børn, at en skihjelm er den mest naturlige del af ski-beklædningen.
Absolut ingen af de lokale repræsentanter for skimiljøet - det være sig skilærere, offpiste-guider, liftpersonale eller andre havde skihjelm på.
Vi siger ikke, at italienere er mere forfængelige, end de er fornuftige - men man kan til tider godt få den tanke.
Det er altså bedst, når rollemodeller passer ind i det billede, vi går og fortæller vores børn.