5 Ting du skal opleve i Maria Alm

5 Ting du skal opleve i Maria Alm

Skal du til Maria Alm inden for den nærmeste fremtid, så læs med her. For denne liste kan muligvis indeholde netop det rejsetip du behøver, for at få den fuldendte ferie i Maria Alm.

1. Königstour

Maria Alm er en af byerne, der ligger op til skiområdet Hochkönig. Dette skønne område er både børne og begyndervenligt. Dog findes der for de mere erfarne, også et godt udbud af både røde og sorte pister.

Er du en af dem med ambitionerne om, at komme hele systemet rundt, kan jeg varmt anbefale Königstour. På denne tur kommer du hele systemet rundt. Men du skal have de hurtige ski på! Ruten er lang, og indeholder en del røde pister. Du kan dog finde blå alternativer ind imellem, men du kommer ikke udenom en rød piste i ny og næ.

Den traditionelle vej rundt på ruten starter i den anden ende af systemet, men det går fint at hoppe på fra Maria Alm, og så køre rundt derfra.

Du kan opleve hele ruten i 3D her


Bonustip: Den kulinarisk königstour

Når man snakker om Königstouren i Maria Alm, refererer de fleste stadig til den fantastiske rute herover.

.. men hvis du elsker god mad og drikke kan du også tage på en kulinarisk Königstour - faktisk flere forskellige. Der er nemlig noget for enhver smag. Inklusiv en vegansk rute. 

Ruterne kombinerer fantastisk skiløb og det bedste køkken på en unik måde. På disse ture står du på ski fra det ene kulinariske højdepunkt til det andet.

Her et billede af noget af det du kan spise på en "Heimatliebe tour" 

2. Live musik på Dengl Alm

Dengl Alm er hygge ved bordet, noget forfriskende i glasset og live musik flere gange om ugen! Afterski i Maria Alm er som udgangspunkt mere rolig, end det opleves andre steder i Østrig. Men på Dengl Alm ved de godt, hvordan man skaber god stemning. Dengl Alm ligger nede i byen, og er det perfekte sted at slå benene op efter en fantastisk dag på bjerget. Her kan alle føle sig velkomne og få noget varmt eller koldt at drikke, inden man vender snuden hjemad.

Skulle stemningen være så god, at du ikke har lyst til at tage hjem, så frygt ej, for her serveres også mad om aftenen. Så snyd ikke dig selv for en tur til Dengl Alm, og Maria Alms måske hyggeligeste og bedste afterski!


På Dengl Alm kan du opleve sjov afterski men også få god mad


3. Den gode Wiener Schnitzel og det fine køkken

Gasthof der Bachwirt’s resturant serverer, ifølge rygterne, Maria Alm’s bedste Wiener Schnitzel. Det går selvfølgelig at få pommes frites til sin schnitzel, men de serverer den helst med persillekartofler og tranebær. Dette fænomen er ikke unormalt i Østrig, og står der kogte kartofler på menukortet, så giv det et skud. Det smager forrygende.


Du er garanteret en fantastisk wienerschnitzel på restauranten 

Restauranten tilhørende Hotel Eder kredser for deres mad. Her serveres sæsonbestemt mad, således at råvarene altid er friske og sæsonaktuelle. Priserne stiger derfor også til lidt over gennemsnittet, men det samme gør kvaliteten også! Her serveres egne opfunde retter som passer til sæsonen, og gerne med et østrigsk tvist for extra autencitet.

Hotel Eder serverer altså maden, der sikre dig en ny og spændende østrigsk madoplevelse.


4 .Klap geder og drik en kop varm kakao

Ude i systemet ligger Abergalm. Denne restaurant tilbyder den klassiske Østrigske hytte-hygge, og det genkendelige østrigske menukort. Men denne restaurant skiller sig ud, idet, at den har en lille gedestald. Her får du altså den fantastiske mulighed for, at søge indendørs og drikke en varm kop kakao med selskab af geder. Det kan lyde lidt komisk, men det er efter sigende utroligt hyggelig! 

Du skal dog være opmærksom på, at Abergalm kun kan nås ved skiløb på røde pister. Så begyndere kan opleve lidt udfordringer ved at skulle besøge denne perle. Men det er absolut besværet værd!


Geder som disse står i folden på Abergalm. Der er et sikkert hit hos børnene!


5. Skishow i Maria Alm

Hver tirsdag arrangerer den lokale skiskole et skishow, hvor der ikke er sparet på noget! Tricks ud over store hop, formation skiløb, en tidsrejse gennem skisportens historie og selvfølgelig et stort fyrværkeri til at slutte hele balladen af med. Skishowet finder sted på pisterne ned mod Maria Alm i “The Magic Area”. Entrén er gratis og skinusserne kører da også denne aften. Så der er altså ingen undskyldning for ikke at tage med til denne forestilling og nyde en varm glühwein.  



En lille prøvsmagning på det fantastiske skishow i Maria alm.

- Læs mere om skiferie i Maria Alm her

Udgivet af: Jonas Berg Sørensen

Fakta om Maria Alm
Skiområdet: 800-2000 m.o.h.
Byen: 800 m.o.h.

150 pister i alt
52 km blå
83 km rød
15 km sort

Lifter: 38 stk. / 52.100 pers/time

Slæbelifter: 26
Stolelifter: 8
Kabinelifter: 3

Mere om skiferie i Maria Alm

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen