5 ting du måske ikke vidste om Vallåsen
Vallåsen har lagt sne til mange endagsture, og en del førstegangsskiløbere. Men her en liste over ting, som du måske ikke kendte til. Og vigtigere, måske skal prøve!
1 Skiskolen hjælper dig på vej
Erfarne skiløbere har før prøvet at tage børn eller nybegyndere med på ski, med intentionen om at vejlede og hjælpe de nytilkomne til skiløbet godt i gang. Og hvor nogle lykkes med dette projekt, fejler andre. Men frygt ej! Vallåsen har nemlig en skiskole, hvor både nybegyndere, erfarne, børn og voksne er varmt velkomne.
Udvalget af lektioner er ikke til klage over. Der udbydes både privat og gruppelektioner i flere forskellige aldersgrupper. Så uanset om du er helt ny på skiene, eller lige skal have finpudset svingene lidt, er der et alternativ til dig. Skiskole kan præcis som liftkort og udstyr bookes hjemmefra. Og sidder du nu og spekulerer på, om dine børn nu skulle kunne forstå en svensker, så siger mine egne erfaringer mig, at børn altid finder en måde at kommunikere på. Og så skal vi heller ikke benægte, at dansk og svensk, ligger hinanden ret nært. Så det är ju jättebra!
Du får nogle skønne børne- og begyndervenlige skibakker i Vallåsen
2 Langrend
Svenskerne er præcis nordmændene glade for langrend. Faktisk så glade at skiklubber lægger og tager hånd om en hel del langrendsspor rundt om i Sverige. Også lidt syd for Vallåsen ligger der 2 langrendsspor på henholdsvis 2,5 km og 5 km. Disse spor er dog ikke en del af Vallåsen som skisystem, men bygges og tages hånd om af Vindarps Skidklubb. Så frygt ej langrendsløber! Selv når resten af familien eller vennerne skal på endagstur til Vallåsen, kan også du komme afsted. Så voks de lange ski, træk i det stramme tricot, og tag med!
Der er fine muligheder for langrend i Vallåsen
3 Aftenskiløb
Det er super hyggeligt at stå på ski. Og det bliver næsten bare hyggeligere af, at mørket falder på, og pisten bliver oplyst af projektører. For der sker bare noget magisk, når solen har lagt sig. Netop dette kan du opleve på Vallåsen. Under sæsonen vil pisterne være åbne helt frem til kl. 21:00 om aftenen, hvilket er meget sent sammenlignet med mange destinationer i Alperne, som lukker pisterne omkring 17.00. Det betyder, at du er sikret at få alle de du ture ned af pisterne du måtte ønske, inden du vender snuden hjemad igen.
Natskiløb har sin charme og du får ofte pisterne lidt for dig selv
4 Sæsonarbejde i Vallåsen
Jeps! Du læste rigtigt. Du kan få en sæsonsstilling på Vallåsen. Og der findes lidt for enhver smag. Du kan stå på pisten som ski eller snowboardlærer, hjælpe til i skiudlejningen, passe lifterne og meget mere! Og det er da slet ikke utænkeligt, at man som dansker kan arbejde deroppe. Det har faktisk allerede været en realitet! Og når nu 50% af de besøgende gæster kommer fra Danmark, ville det nok ikke være helt skidt med en extra dansk stemme til at sende de glade skientusiaster godt afsted.
Så er du en af de danske studerende på Högskolan i Halmstad eller på Lunds Universitet og savner lidt sne, så har du her en mulighed for, at få lidt extra timer på ski til vinter!
Hvem vil ikke køre på pister som det her hver eneste dag?
5 Bike park Vallåsen
Tro ikke at det kurvede landskab på Hallandsåsen ligger øde hen om sommeren. For om sommeren bliver skistave byttet ud med albuebeskyttere, og ski og snowboards med cykler. Vallåsen er om sommeren nemlig en Downhill Bikepark, som har åbent fredag til søndag hen over sommeren. Selv har jeg her kastet min cykle ud over store sten og ned gennem stejle sving, men her er terræn for alle! Begynder som expert. Og har du ikke lige en full suspension MTB stående derhjemme, så kan udstyr forudbestilles og lejes i Vallåsens cykeludlejning. Så på med hjelmen og giv den gas i Vallåsen(også om sommeren).
Vallåsen Bike Park er exceptionelt fed og meget populær
Vallåsen er måske ikke det største område i Sverige, men faciliteter og tilbud for dig som gæst, er der ikke sparet på!