10 skiområder tæt på København

10 skiområder tæt på København

Stor guide over de 10 skiområder, som ligger tættest på København. Det kan godt være, at vi ikke har bjerge herhjemme, men du skal ikke rejse langt for at komme på ski.

Hvad gør man lige, når man ikke har muligheden for at tage på ferie i en uge? Eller ikke har mod på transporten til Alperne?

Det har vi svaret på!

Hvis du vender blikket mod nord, er der masser af skiområder meget tæt på København.

Her er 10 skiområder tæt på København.

Vallåsen (lukket pt)

Vallåsen er ikke et område, hvor den rutinerede skiløber vil tilbringe en hel skiferie. Der er forholdsvis få pistekilometer, men til gengæld er området lettilgængeligt og velegnet til endagsture.

Vallåsen ligger små 170 km fra København og er derfor det skiområde, som ligger tættest på Danmark. Det lille område består af 7 lifter, samt 11 pister fordelt på farverne grøn, blå og rød. 

Afstand København: 162 km
Faldhøjde: 145 meter
Antal lifter: 7 lifter
Antal pister: 11 pister

Vånga

Godt 2 timers kørsel fra København finder du Vångabacken, som er et rigtig fint begynderområde og destination for en endagstur til det svenske. Dette område kan sammenlignes lidt med Hedeland Skicenter i Roskilde - dog med et par ekstra pister.

Der er i området mulighed for at køre på både grønt, blåt og rødt. Man skal dog her være opmærksom på, at Vångabackens åbningstider varierer og typisk kun ligger i weekenden. 

- Find indkvartering i Vånga

Afstand København: 166 km
Faldhøjde: 132 meter
Antal lifter: 3 lifter
Antal pister: 6 pister


>> Se billeder og video fra Vånga her! <<

Isaberg

Godt 280 km eller 3 timers kørsel fra København finder man det naturskønne område Isaberg. Isaberg er Sydsveriges største skianlæg og holder åbent alle dage i vinterperioden.

Området har 10 pister fordelt over alle sværhedsgrader, samt 8 lifter som sikre, at man kommer effektivt til toppen. Isaberg er et alsidigt område med plads til alle, om end man er til en dagstur eller en miniferie i en hytte tæt ved pisten. 

- Bliv klogere på Isaberg

Afstand København: 245 km
Faldhøjde: 250 meter
Antal lifter: 8 lifter
Antal pister: 10 pister

Ulricehamn

50 km nord for Isaberg finder man skiområdet Ulricehamn. Det tager små 4 timer at kommer dertil i bil fra København - men så ankommer du også til et alsidigt og godt udnyttet skiområde.

Der er både grønne, røde og blå pister, samt 7 lifter for at komme nemt til top. Derudover er der et børneområde, samt aktivitetsområde med bl.a. udfordringer til freestyle skiløberne. 


Afstand København: 331 km
Faldhøjde: 135 meter
Antal lifter: 7 lifter
Antal pister: 6 pister

Mullsjö

Et stenkast fra Ulricehamn ligger Mullsjö Alpin. Området ligger i en højde af 330 meter og har blot fem piste – men disse er til gengæld helt i top. De er blå, røde eller sorte - og meget brede.

Området er så godt dækket af snekanoner, at sneforholdene altid er fine. Mullsjö Alpin har ca. 100 åbningsdage på en vinter og hele 25.000 besøgende.

Området er specielt oplagt til begyndere, da man har anlagt en øvepist, hvor der ikke er krav om liftkort, så denne er til fri afbenyttelse, hvis du lige skal se skiløbet an.


Afstand København: 369 km
Faldhøjde: 95 meter
Antal lifter: 3 lifter
Antal pister: 6 pister

Falköping

Falköping er endnu en udmærket destination for en dagstur. Området ligger 385 km fra København og byder på skiløb i form af 1 grøn, 2 blå og 3 røde pister. I området finder du 4 lifter.

Ligesom i mange andre svenske områder er de på forkant med sneen og har hele området dækket med snekanoner, så sneforholdene er på plads.

Falköping byder også på langrend, hvor der hele tiden åbnes nye ruter. Området har fast åbent torsdag-søndag, samt aftenåben mandag, onsdag og fredag.


Afstand København: 385 km
Faldhøjde: 80 meter
Antal lifter: 4 lifter
Antal pister: 4 pister

Tolvmannabacken

Kører du længere nordøst på, finder du begyndervenlige Tolvmannabacken. Området har typisk åbent hver dag fra slut december til slut marts, så der er masser af skitid at hente her.

Området har en faldhøjde på 140 meter og den længste nedkørsel er 1.200 meter lang. Der er 7 pister, som alle er belyst om aftenen. Ligesom i Mullsjö har man her en begynderbakke, som ikke kræver liftkort. 

Afstand København: 422 km
Faldhøjde: 140 meter
Antal lifter: 5 lifter
Antal pister: 7 pister

Stortenshöjden / Annaboda

Dette område ligger en anelse længere fra København, da det tager 6 timer i bil at nå frem. Stortenshöjden / Annaboda er et alsidigt område med både en nord og sydside og 100 snedage på en sæson.

Området byder på meget mere end bare alpint skiløb. Udover de 9 alpine pister findes der 11 km langrend. Derudover rummer området Höjdarparken, hvor de mere vovede kan give sig i kast med rails, bokse og kickers. 

- Bliv klogere på Stortenshöjden/ Annaboda

Afstand København: 565 km
Faldhøjde: 150 meter
Antal lifter: 5 lifter
Antal pister: 9 pister


Ski Sunne

Ca. 6,5 time fra København ligger yderligere to væsentlige skiområder. Det første er Ski Sunne, som råder over 9 pister, fordelt fra grøn til sort, hvor over halvdelen byder op til aftenskiløb.

Højeste punkt er her 390 meter, hvor man kan få en nedfart på hele 1800 meter. Derudover har Ski Sunni både fun park, pukkelpist og børnebakker alt sammen i naturskønne omgivelser. 


Afstand København: 593 km
Faldhøjde: 295 meter
Antal lifter: 7 lifter
Antal pister: 9 pister

Valfjället

Det andet skiområde kun 6,5 time fra København er Valfjället. Området er dækket af 5 lifter, som giver nem tilgængelighed til de 11 pister. Udover dette findes der også rig mulighed for langrend.

I bunden af området er der anlagt særligt børneområde med forskellige aktiviteter, en skikarrusel og en kælkebakke – og som bonus info findes der i bunden en 150 meter lang grøn pist med navnet ”Danmark”. Valfjället ligger blot 115 km øst for Oslo, så hvis man er mere til at flyve, så er der også rig mulighed for det. 


Afstand København: 565 km
Faldhøjde: 220 meter
Antal lifter: 5 lifter
Antal pister: 11 pister



Udgivet af: Sofie Ærthøj

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen