Se pistekort fra Kitzbühel / Kirchberg

Rejsebureauer til Kitzbühel / Kirchberg: Skitour.dk, SnowTrex.dk, Sunweb, Thinggaard, Østergaard Rejser

Søg skirejser til Kitzbühel / Kirchberg

Find mere om Kitzbühel / Kirchberg: Webcams - Snemeldinger - Hoteller


Kitzbühel er et stort område, der har 160 km km piste af stor variation. Kitzbühel har masser at byde på, og der er ski for alle.

I venstre side af pistekortet finder du Kitzbühlerhorn. Her har vi en top, der byder på ski park, gode røde og blå pister og en smule off-piste. Helt klart et besøg værd hvis du gerne vil prøve kræfter med ski park eller på en lille dags tur væk fra det større område.

På toppen af Resterhöhe i næsten 1900 meters højde går der primært røde pister ned, men bevæger du dig en smule længere til venstre, hen af bjerget, finder du et fint udvalg af blå og lidt længere pister. Især piste 76 der går fra toppen nær Zweitausender, er en hyggelig og børnevenlig tur.

Den store gondollift 3S forbinder de mindre områder med det primære skiområde Kitzbühel/Kirchberg. Fra toppen Pengelstein finder du et bredt udvalg af blå pister og hyggelige spisesteder med klassisk østrigsk wienerschnitzel og Almdudler.

Toppen af Steinbergkogel er helt klart også et besøg værd. Dog går der primært sorte pister ned fra denne top, men frygt ej! Der går også èn blå piste ned, som faktisk snor sig hele vejen ned til Kirchberg.

På toppen af Steinbergkogel finder du en hyggelig restaurant med lækker mad, og et fotopoint der helt sikkert fortjener et billede eller to med dets fantastiske udsigt.

Die Streif
Man kan næsten ikke tage til Kitzbühel uden at køre en tur forbi den verdensberømte worldcup-piste Die Streif, der blev indviet i 1937.

I bunden af Kitzbühel finder du Hannenkamm gondolen, der helt sikkert er en tur værd hvis du følger med i worldcuppen. Når en styrtløber vinder worldcuppen i downhill på Die Strief, får han nemlig sit navn sat på en af gondolerne. Så hvis du er heldig, kan det være du sidder i den gondol, hvor din yndlingsløber er på.

Selve styrtløbspiste er bestemt også en tur værd, da man virkelig kan fornemme hvor stejl den faktisk er, hvilket man ikke altid kan se, når det bliver sendt i fjernsynet. Men bare rolig, man behøver ikke stå ud over alle de stejle nedfarter ligesom styrtløberne, for der snor sig nemlig en rød piste udenom de værste nedfarter. Dog er dette nok en tur man skal gemme til man er en forholdsvis erfaren skiløber.

Fra toppen af Erenbachhöhe løber der både blå og røde pister helt til bunden af både Kitzbühel og Kirchberg. En tur på piste 25 fra toppen af Erenbachhöhe kan varmt anbefales, da der på vej ned ligger en lille hyggelig restaurant, Fleck alm, med yderst lækker mad.

Det lille område Gaisberg er bestemt også et besøg værd. Du kan komme dertil via. en lille bustur fra Kirchberg. Der går hovedsageligt en rød piste ned men! På dette lille bjerg gemmer der sig en vild og lang kælkebakke, man simpelthen bliver nødt til at besøge mindst en gang på turen. I bunden af Geisberg ligger der en kælk-udlejning, hvor man kan leje både enkelt- og dobbelt kælke for ca. 10 euro for en dag. På toppen af Geisberg ligger der en restaurant der helt klart er et besøg værd, da de laver nogle lækre pizzaer.

Kitzbühel er et fantastisk skiområde med ski til alle, dog er der ingen grund til at tage til Kitzbühel indenfor de første 3-4 år af skikarrieren. Kitzbühel har ikke har specielt begyndervenlige forhold, og de fleste skiskoler starter enten på toppen af Pengelstein eller for toppen af Hahnenkamm liften.


Alpen Glück Hotel Unterm Rain

Alpen Glück Hotel Unterm Rain er et traditionelt, charmerende hotel beliggende midt i den hyggelige by Kirchberg og blot 600 meter fra Gasiberg-liften. Det nye, entusiastiske team i denne fine indkvartering, vil varmt byde dig velkommen og sikre dig et uforglemmeligt ophold. Her kan du nyde din skiferie omgivet af smukke landskaber og østrigsk gæstfrihed. Alpen Glück Hotel Unterm Rain består af 13 pæne og nyrenoverede lejligheder og værelser, som kan rumme op til 5 personer. Dit ophold på Alpen Læs mere


Brugernes anmeldelser af Kitzbühel / Kirchberg

Skiterræn
3,92
Liftsystem
3,69
Afterski
3,97
Byen
3,97
Børnevenlighed
0,00
Begyndervenlighed
0,00
Prisniveau
0,00
Offpiste
0,00
Kitzbühel / Kirchberg har en samlet score på 3,89 stjerner ud af 5. Baseret på 36 anmeldelser.

Kort over Kitzbühel / Kirchberg

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen