Black Week tyvstart - spar op til 25% 🔥
To ski bøger skal hjælpe alle, uanset niveau, til at blive bedre.

To ski bøger skal hjælpe alle, uanset niveau, til at blive bedre.

Henrik Thorsen har skabt to skibøger om skiløbet ud fra praktisk og teoretisk erfaring. Bøgerne handler om hvordan du finder den direkte vej til et sjovere og friere skiløb.

Hele projektet hedder Solid Skiing, som kort fortalt over 2 bøger, skal hjælpe dig til, at få mere ud af dit skiløb, med den konstante tanke i baghovedet, at ski er en leg og hele bjerget er din legeplads. Solid Skiing henvender sig til alle niveauer, hvad enten du er helt ny, eller du har undervist gennem 15 år på diverse skiskoler. Solid Skiing fokuserer nemlig på at udvikle skiløbere i alt terræn, hvilket i det lange løb, vil gøre din ”legeplads” større og samtidig gøre dit skiløb mere frit.

"Hvad enten du kører hurtigt i offpisten eller nyder at cruise i store sving på en velpræpareret blå piste, så er bjerget din legeplads. Husk at nyde den og de skiløbere du deler oplevelserne med.
Citat Henrik Thorsen 

Du kan ALTID blive bedre til de forskellige aspekter i skiløbet. Du kan samtidig drage paralleller, fra de forskellige skidiscipliner eks. offpiste og storslalom. Paralleller der skal give dig en bedre indsigt og forståelse for skiløbet som helhed, og igen gøre dig mere omstillingsparat til alle forhold og alt slags skiløb på hele bjerget.

Hvad handler de 2 bøger om?

Skimekanik

I denne bog beskrives der, hvorfor du skal bevæge dig på en bestemt måde på ski og hvordan de ydre fysiske kræfter udfordrer balancen. Bogen skal hjælpe dig til, at få en bedre forståelse for skiløb og mekanikken. Alt sammen forklaret på en pædagogisk måde med enkle figurer. Bogen Skimekanik er grundlaget for bogen Skiteknik der også er skrevet har Henrik Thorsen.

"Skimekanik drejer sig om de ydre kræfter, der opstår gennem sving ned over en skrå flade, og hvordan disse kræfter udfordrer balancen"



Skiteknik
I denne bog forklarer Henrik Thorsen omkring skiteknik, endnu engang på en simpelt og pædagogisk plan med enkle figurer. Han fortæller letlæseligt om alle de grundlæggende bevægelser, der er relevante i de forskellige skidiscipliner, ligegyldigt hvad niveau skiløberen har. Bogen beskriver de indre kræfter, en skiløber skal arbejde med, for at imødekomme de ydre fysiske kræfter, som påvirker skiløberen. Bogen Skiteknik beskriver, hvordan du skal bevæge dig på ski inden for skiløbets fire retninger og teknisk hvordan bevægelserne sættes sammen i forbindelse med et sving på ski. Skiteknik er rigtig god hvis du ønsker at forbedre dine egne evner på ski, eller gøre andre bedre.

"Skiteknik drejer sig om de indre kræfter, der skal til for at tilpasse sig de ydre kræfter og finde balancen gennem svinger."

Forfatter Henrik Thorsen

Henrik er professionel skilærer og ingeniør, der gennem hele livet har samlet inspiration fra alverdens skinationer. Henriks store nysgerrighed og skiglæde har medført et stort engagement gennem hans 20 år på den internationale skiscene. Han har uddannet professionelle skiinstruktører under Danmarks Skiforbund, trænet SkiAkademiets skiinstruktører samt undervist en række af internationale skiskoler.

Selve Solid Skiing startede med Skiteori.dk, der blev populær pga. en anderledes og nyskabende tilgang til skiløbet. På baggrund af et enormt ski CV har Henrik forsøgt, at uddybe skimekaniske og skitekniske pointer med omfattende beregninger i fysikkens univers og samtidigt forsøgt at omsætte det til værdifuld indsigt i, hvordan du kan finde den mest direkte vej til et mere solidt, sjovere og friere skiløb.

Du kan købe de 2 bøger her

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen